Annonce

QueerKraft-redaktionen kaster kritiske blikke på venstrefløjens politik og praksis ud fra queerperspektiver, -identiteter og -praksisser.

Redaktionen kan kontaktes på queer@modkraft.dk

Læs QueerKrafts redaktionelle grundlag her.

QueerKrafts redaktion består af:

Nina Trige Andersen
Mette Buchardt
Lotte Knold
Lene Myong

3. september 2008 - 23:22
21. juni 2007 kom Fox News med en nyhed, som sikkert fik millioner af amerikanere til at ryste i bukserne: Et nationalt undergrundsnetværk af bevæbnede lesbiske bander terroriserede landet. I det populære nyhedsprogram The O’Reilly Factor interviewede værten Bill O’Reilly kanalens kriminalanalytiker, den tidligere politimand Rod Wheeler, om den nye »nationale epidemi«. Wheeler kunne fortælle, at de lesbiske bander skød tilfældige heteroseksuelle mænd, voldtog kvinder og indoktrinerede piger helt ned i 10-års alderen til en homoseksuel livsstil. Omfanget af den lesbiske bandeepidemi var ikke...
23. august 2008 - 20:34
Nyhedsavisen mener på lederpladsen mandag, at man nu må stoppe »lefleri for bøsseri«, og i tirsdagens faste klumme skriver journalist Rasmus Karkov distanceret latterliggørende om den »ugentlige bøsseparade«, hvor bøsserne »svansede igen-igen«, og som han helst er foruden. Informations lederskribent har trods alt bedre stil og beskriver over en bred kam lørdagens »bøsse-lesbiske tam-tam« som »tamt« og »trist«. Og hvor Nyhedsavisen harper over, at der gives 300.000 kr. til en undersøgelse af homoseksuelles, biseksuelles og transpersoners levevilkår, er Information snarere kritisk over for, at...
15. august 2008 - 19:49
Veganske retter så langt øjet rækker. Buffeten bugner, og de første gæster er ved at kaste sig over kikærter og farverige drinks. Det er torsdag aften midt i juli, temperaturen er stadig over de 30 grader, og vi er i Jerusalem i gården ved en af byens natklubber. Sammen med familier, venner og bekendte sveder vi til bryllupsfesten hos Daphna og Haneen. Brudeparret er netop vendt hjem fra Montreal, hvor de er blevet gift. Den mulighed har lesbiske ikke i Israel eller Palæstina. Men festen holdes her i Jerusalem, og der er gæster fra både Tel Aviv, Haifa og Vestbredden. Daphnas jødiske familie...
12. august 2008 - 14:22
Priden i Paris i år havde fokus rettet mod diskrimination i skolerne. Men den kom også til at handle om noget andet, da den blev blokeret af omkring 300 aktivister. De protesterede imod deltagelsen af Præsident Sarkozy’s parti i paraden. QueerKraft har talt med en aktivist fra Inter-LGBT - den paraplyorganisation for homo-, bi- og transgrupper, der officielt organiserer Priden i Paris. Prideparaden i Paris er noget andet end i København. Dels er den større, med omkring 700.000 deltagere i år. Dels har den i højere grad et politisk fokus, som i år med den overordnede parole: »Pour une école...
30. juli 2008 - 11:49
Torsdagens queerfestival bød i vanlig DIY-stil på dildoworkshop, selvforsvar, lav din egen musik-workshop og en masse andre sexede og nyttige gør-det-selv aktiviteter. En af de mindre gode ting, queermiljøet også gør selv, er naturligvis at udøve nogle af de samme hierarkier, som præger resten af samfundet. Den positive ting er, at der er en vis opmærksomhed på problemet og vilje til at arbejde med det. Det handlede den engelsk-sprogede workshop »Non-heterosexuality, racism and the left« om. Initiativtagerne var et par af aktivisterne fra det seksualpolitiske netværk, Klam, der også havde...
26. juli 2008 - 18:38
Det er midt onsdag eftermiddag på Copenhagen Queer Festival. Stemningen er mellow – som på en sen søndag eftermiddag på en af strandcaféerne ved Spreeflodens bred i Berlin. Bare uden badtrippere, heldigvis. Folk sidder i gården og stener og småsnakker. De giver hinanden forsigtige klem og indforståede smil, når de hilser på hinanden. I en lille gruppe, der spiser sen, medbragt frokost fra Netto, har en smidt t-shirten. Brysterne hænger ned over glasset med de syltede agurker, når der rækkes ud efter brødet. Alle griner, mens de pludrer om igår. Einfach toll, lyder det. Porno og sex Det får...
21. juli 2008 - 21:14
At QueerKraft har premiere samtidig med, at Copenhagen Queer Festival løber af stablen, er ingen tilfældighed – i løbet af ugen dækker vi festivalen med artikler og reportager. Samtidig lægger vi ud med en introduktion til hvad »queer« er. En introduktion, der ikke er redaktionens egen, men et bud på, hvad »queer« vil sige som begreb, identitet og strategi skrevet af Robin Bauer, der er aktivist i det hamburgske queermiljø samt ph.d.-studerende ved Hamburg Universitet. Men først en introduktion til QueerKraft: Queer? Vi vil som redaktion ikke lægge os fast på én udlægning af queer, men i...
20. juli 2008 - 22:17
Af Robin Bauer Begrebet queer er i USA siden begyndelsen af 1990erne blevet etableret som en afgrænsning til og videreudvikling af betegnelser som gay , bøsse og lesbisk eller LesBiGay (samlebetegnelse for lesbiske, biseksuelle og bøsser, red.); men begrebet betegner også en teoretisk retning ( queer theory, queer studies ) samt en ny form for politisk aktivisme ( ACT-UP! (1), Queer Nation, Transgender Nation ). Såvel begrebet som den betydning, der bliver associeret med det, er omstridt, og queer bliver anvendt på forskellig vis. Begrebet bliver af store dele af den bøsse-lesbiske bevægelse...

Sider

Annonce