Ungarn-opstanden i 1956 var et kontrarevolutionært oprør for kapitalismens genindførelse, organiseret af reaktionære og fascistiske kræfter, støttet af vestlige efterretningstjenester og propagandasendere samt præget af terror mod kommunister og partiløse. Således lyder stalinisternes dom over begivenhederne i Ungarn i 1956. Men denne forståelse bygger på fortielser, fordrejninger og historieforfalskning. Danmarks Kommunistiske Parti fastholdt langt op i 1980’erne denne opfattelse af de dramatiske begivenheder i Ungarn. Men Sovjetunionens sammenbrud og de østeuropæiske regimers fald førte –...

Der er to ting at være glad for i relation til Grænseløse Beates aktion mod integrationsministerens bil og hjem. Det første er, at ingen kom noget fysisk til skade. Det chok, som ministeren og hendes familie fik i den anledning, er selvfølgelig i sig selv slemt nok, men det kunne være gået værre. Det gjorde det lykkeligvis ikke. Det andet er, at den efterfølgende reaktion afslørede, at vi i Danmark tilsyneladende deles om at være medlemmer af et stort midterparti, der snarere end politisk er religiøst. Vi tror på demokratiet, og prædiker gerne for hinanden, at det vel nok er et held, at vi...

"Da de politiske kommentatorer beskrev nej’et som et udtryk for forvirring og frygt, tog de fejl. Den største frygt, vi står overfor, er den frygt, som nej’et udløste i den nye politiske elite - frygten for at folk ikke længere er villige til at købe den ’post-politiske’ vision. For alle andre var nej’et udtryk for håb. Håb om, at ægte politik stadig findes og kan praktiseres, og håb om, at debatten om, hvad det nye Europa bør og burde, stadig er åben.” Slavoj Zizek: Det såkaldt frie valg. "Det er ikke det franske nej, som har fremkaldt en europæisk krise. Det er krisen, som har produceret...

Set på lokalt niveau er forureningen i Danmark faldet. Tiltag som rensning af spildevand og filtrering af skorstensrøg har reduceret den mest synlige forurening. Men en del af forklaringen på en forbedret miljøpræstation i Danmark skal også findes i en ændret international arbejdsdeling, hvor den mere miljøtunge produktion flytter fra de industrialiserede lande i Nord til udviklings- og lavtlønslande i Syd. Det er især lavere løn- og produktionsomkostninger, der er drivkraft bag udflytningen. Men miljøproblemerne følger med. Landene i Nord bliver renere, mens landene i Syd bliver mere...

Som jeg langsomt passerer de mange kaffeplukkere og de fyldte sække, der venter på at blive afhentet, kan jeg se røgsøjlen fra Pacaya-vulkanens seneste udbrud stige højt til vejrs ude i sydvest. Smagen af den billige Nescafé efterligning fra morgenmaden i Antigua, hænger mig stadigvæk besk i mundvigene. Hvorfor kan man i et land som Guatemala, med kaffeplantager så langt øjet rækker, ikke med vold og magt opdrive bare en enkelt kop anstændig mokka? Jeg er på vej ud for at besøge en kaffeplantage, som bryster sig af at være 100 procent økologisk. En sådan erklæring tager jeg med sindsro, for...

Til trods for den store opmærksomhed de danske elevprotester fik sidste efterår, er en endnu større elevkamp druknet i dansk valgkamp, EU-forfatningskrise osv. I Frankrig har man fra januar til maj oplevet de største elev og studenterprotester siden maj 1968. Her snakker man ikke om en enkelt stor demonstration, men om besættelser og blokader på 1.800 gymnasier, adskillige besættelser af undervisningsministeriet, gadekampe med et fascistisk politi. Det er historien om en spontan bevægelse, der opstod som modreaktion til den franske regering og deres uddannelsespolitik. Fillon-reformen...

Helle Thorning-Schmidt vandt kampen om formandsposten i Socialdemokratiet med en relativ snæver margin. Som de fleste vidste på forhånd, er partiet delt midt over. Og det ændrer sig ikke efter formandsvalget! Det interessante er imidlertid, at Helle Thorning-Schmidt fik flertal, uden at ret mange udenfor hendes snævre kreds af støtter egentlig ved, hvad hun står for og vil. Som flere medier skriver, har hun fortrinsvis signaleret nogle hensigter mere end fremlagt politiske bud med et indhold. Det vil sige, at et flertal af både partimedlemmer og vælgere har ønsket Helle Thorning-Schmidt som...

Den 4. November 1956 rullede russiske kampvogne gennem Budapest og andre større ungarske byers gader for at knuse befolkningens opstand mod det stalinistiske regime. Hvad kæmpede ungarerne egentlig for? Hvem var opstandens drivende kræfter? Hvad var dens sociale og politiske indhold? Næppe nogen folkelig rejsning har været efterfulgt af så meget hykleri og fortielse om dens virkelige budskab som den ungarske. En kamp for genindførelse af kapitalisme har magthaverne i såvel Vest- som Østeuropa karakteriseret opstanden. De første under betegnelsen frihedskamp, de sidste med benævnelsen...

Efter Argentinas økonomiske sammenbrud i 2001, hvor billeder af store folkelige protester gik verden over, har der været stille om landet i den internationale presse. Skal man tro præsident Kirchner, er krisen forbi, og Argentina på vej tilbage blandt verdens rigeste lande. Selv om de største chokbølger efter kollapset har lagt sig, tyder alt dog på, at Kirchner fortsætter den samme økonomiske politik, som var grunden til kollapset. Der er igen økonomisk vækst i Argentina, men det er ikke noget de 20 procent argentinere, som fortsat står udenfor arbejdsmarkedet, mærker noget til – forskellen...

Da Nestor Kirchner blev valgt som Argentinas præsident i maj 2003 med kun 22 % af stemmerne, var der kun få, der forestillede sig at 90 % af befolkningen få uger senere ville bakke han op i meningsmålingerne. Efter næsten 2 år i jobbet er det lykkedes ham at bevare sin popularitet. Det er lykkedes Kirchner at vende et bredt spektrum af folkelige protester til hans egen fordel, han har opbygget et image som en progressiv politiker, og det er lykkedes ham at neutralisere den hårdnakkede opposition fra den gamle garde i hans parti, peronistpartiet (Partido Justicialista). Partiet har også...