Jeg har forsigtig bevæget mig tættere og tættere på noget der minder om klima-aktivisme. Det har været en lidt stille og lidt langsomt rejse og jeg er slet ikke fremme endnu, men det er sgu ret spændende. Og så er der jo også topmøde i København til december og det bliver jo noget af et politisk gedemarked. Et gedemarked af historiske proportioner som vi som politiske aktivister på en udenomsparlamentarisk venstrefløj må spille med i på en strategisk og ny måde.

Seriøst Slum

For klimaet og den miljømæssige situation har det, for at citere en god kammerat ’overdrevet seriøs slum’. Dette betyder – frit oversat – at der skal rykkes på det her politiske område nu ellers bliver det kun meget værre. Og, at jorden og dens ressourcer som vi alle sammen skal leve af ikke bliver ved med at være her. Og at den globale opvarmning er menneskeskabt. Og at klodens poler er isfri om sommeren om 10 år.

Jeg er med på, at klimaet har det overdrevet seriøst slum. Men en af de generelle ”gør-det-selv-løsning” som plejer, at blive præsenteret for mig, når jeg snakker men politiske kammerater om emnet er: Decentralisering. Altså den klassiske forestilling om, at man bare skal være selvforsynende med toiletpapir, kartofler og lightergas. Bo på en gård på Sydfyn med sine venner og lave sine egne oste og mele sin egen kage (eller hvad det nu hedder).

Fremmedgjorde gulerødder

Folk siger: ’Jamen, du ved jo ikke engang hvordan en rigtig gulerod skal gro. Du er helt fremmedgjort over for det du putter i munden’. Og ja... Det kan sagtens være, at jeg er fremmedgjort overfor guleroden i Netto. Men ved I hvad. Jeg synes miljø, økologi og klima er vigtige politiske emner, men jeg gider ikke gro mine egne gulerødder. Og jeg gider ikke rigtigt, at hører mere om de der fremmedgjorde gulerødder.

Foresten var Herbert Marcuse ( en meget kendt freudo-marxist og 68-guru) vistnok vegetar fordi han mente, at hvis man behandlede dyr som ting, behandlede man i virkeligheden sig selv som en ting. Man blev tingsliggjort af, at spise kød, var pointen. Der er flere gode grunde til at være vegetar, men den Marcuse præsenterede var ikke en af dem.

Sydfyn er røv kedeligt

Jeg har altid boet i byen – lige bortset fra mine forældres 1,5 års hjerneblødning på Sydfyn i midten af 80’erne – og det vil jeg gerne blive ved med. Jeg gider ikke bo på landet med nogle venner og noget familie og rende rundt i bar røv og malke køer og plukke bær. Nej tak! Jeg vil bo i byen. Fordi det er i byen det sker og der er kedeligt på landet.
I øvrigt: fred være med folk, der har den slags interesser. Kender selv flere af den slags og de er skide søde. Jeg synes bare det er lidt kedeligt at bo på landet. Jeg kan komme på besøg i sommerferien i stedet!

Men måske er det slet ikke noget problem. For er det ikke normalt sådan, at man spare på ressourcerne jo tættere man bor. Skal vi ikke i stedet for, at agitere for ’gården på sydfyn’, snakker om kollektiver i Berlin, London, Tokyo, San Fran, Mumbai osv. Er det ikke set ud fra et klima og miljømæssigt spørgsmål meget bedre. Derfor skal der også bygges højhuse i København, så vi kan bo endnu tættere sammen.

Jeg er helt med på, at decentralisering som et organisatorisk og beslutningsmæssigt princip er godt. Helt sikkert.
Men er det ikke smartere, at centralisere produktionen af energi fx. Så alle ikke har deres egen vindmølle på Sydfyn som de selv skal reparere. Skal vi ikke bare lave en kæmpe-giga-mega-vindmølle som laver strøm til os alle sammen på en gang. Så er vi også tvunget til, at tage beslutninger i fællesskab om vores fælles vindmølle i stedet for, at alle bare har deres egen.

Jeg tror jeg vender tilbage på et senere tidspunkt, med flere betragtninger om dette spændende emne. Og ro på landboere. Jeg har ikke noget problem med landet. Jeg synes bare der er kedeligt på landet!