Mit bud på hvorfor vi netop nu, her i landet såvel som i resten af den vestlige verden oplever en nedbrydning af velfærdstaten må efter min mening søges i de ændrede produktionsforhold og dermed de ændrede styrkepositioner i kampen mellem arbejderklassen i bredeste forstand og de der sidder på rigdom og magt.
Velfærdsstaten tager jo sin spæde begyndelse med det industrielle gennembrud,med det ændrede underklassens forhold sig radikalt idet koncentrationen af fabriksarbejdere i byerne, muliggjorde en helt anden styrkeposition en da folk var tyende og sad med ved husbond bord.
Kampen gik igennem mange faser, men jeg skal her nøjes med at nævne indførslen af 8 timers arbejddagen ca 1920, der af den danske nationalbanksdirektør blev betegnet som " en kommunistforsikring". Altså at man gav arbejderklassen nedat arbejdstid(dvs til 48 timer pr uge) idet man dermed håbede at undgå at de revolutionære tilstande i det nyskabte Sovet skulle sprede sig.
Selve begrebet velfærdsstat blev første gang benyttet i England som en del af overvejelserne om hvordan man skulle håndtere, når 100.000 unge mænd vendte hjem fra krigen. Baggrunden var erfaringerne fra 1 verdenskrigs afslutning der jo ikke kun førte til den russiske revolution, men også, og mest berømt revolutionære tilstande i Tyskland.
Men ønskede derfor at indføre bedre sociale vilkår—endnu en "kommunist-forsikring".
Indtil 1980 går det grundlæggende fremad med alle former for rettigheder, trods krisen fra 1974, så indtræder nyliberalismens æra.
Bob Dylan udgiver det år en sang med titlen Unions Sundown hvor han synger om hvordan alt produceres i udlandet:
The car I drive is a chervolet, it was put together down in Argentina, by a guy making 30 cents a day....alt the forniture says made in brazil, where a woman slaves for sure etc
Capitalism is above the law it says, it don´count less is sells, so if it costs to much to build it at home, you just build it cheaper some place else---now there is sundown on the union
1980erne indledltes kampen mod de mest genstridige faggrupper, de engelse minearbejdere, de danske typografter og havnearbejdere- og efter hånden er de tradionelle styrkepositioner indenfor fagbevægelsen der især bestod af de mandlige jern-industriarbejdere svækket fordi disse varer nu produceres...cheaper some place else.
Jeg skal ikke i denne lille blog forsøge på at kaste mig ud i de finere detaljer om hvordan klassebevidstheden udviklede sig helt dertil hvor det blev muligt for en statsminister som Fjogh at proklamere klasserne ikke eksisterende, men fakta er at det gjorde han - og indledte med de ord, det hidtil groveste angreb på alle former for rettigheder-sociale, kulturelle etc opnået gennem klassekampen. Ved klassisk del og hersk—især ved splittelsen i konfrontation mod den muslimske del af befolkningen.
Men hvad gør man så ved det ?
Dersom vi ikke længere har en arbejderklasse ..hvad så ?
Eller ser arbejderklassen bare anderledes ud?
Skal vi danne en ny Blekinggadebande ?
Jeg kommer gerne med mine tanker, men jeg vil hellere høre jeres...
Så ..værs´go :