Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > G20-demonstranter angreb bank

1. april 2009 - 21:24

G20-demonstranter angreb bank

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af peter
Læs artikel på Modkraft.dk: »Demonstranter vil lamme London«

Læs artikel på Modkraft.dk: »G20-demo: Tusinder giver kapitalismen skyld for krisen«

Læs mere og se fotos på Indymedia London

I forbindelse med G20-protesterne angreb demonstranter den 1. april Royal Bank of Scotland, smadrede bankens ruder og trængte ind i bygningen og ødelagde inventar, inden kampklædt politi fik kontrol over bygningen, skriver den engelske avis The Guardian.

Flere tusinde demonstranter var på gaden den 1. april for at protestere mod G20-topmødet, som de i modsætning til den officelle retorik ikke mener handler om at redde den globale økonomi fra nedsmeltning, men om at redde bankerne, de store virksomheder og den globale økonomiske elite ved at sende byrden videre til den almindelige befolkning.

En stor gruppe demonstranter blev spærret inde på pladsen foran Bank of England og Bank of Scotland, da politiet spærrede gaderne i området. Politiet beskød demonstranterne med tåregas i forsøget på at opløse mængden.

JPEG - 61.9 kb
Demonstranter og politi i infight. Foto: Indymedia London

Det lykkedes senere adskillige demonstranter at slippe ud af politiets knibtangsmanøvre og slippe væk ned ad en gade, hvilket fik politiet til at angribe demonstranterne, skriver Indymedia London.

Klimaaktivister slår lejr på gaden

Et andet sted i London har et par tusind klimaaktivister etableret en såkaldt klimalejr med omkring 150 telte. Lejren, der samtidig fungerer som en stor vejblokade, er opsat foran European Climate Exchange, der bl.a. står for handlen med CO2-kvoter.

Der meldes om en afslappet stemning og planen er at opretholde blokaden det næste døgn.

Dagens protester begyndte, da demonstranterne mødtes først på eftermiddagen på pladsen foran Bank of England. Da de mange mennesker ankom til pladsen foran banken, måtte de tilstedeværende politifolk søge dækning bag nogle opsatte jernhegn.

Dagens demonstration var annonceret som »finansnarsdag«, og deltagerne har ikke lagt skjul på, at man ville bruge mere militante metoder og forsøge at bryde politiets kæder, hvis de forsøgte at forhindre dem i at nå frem til bankerne.

I morgen torsdag vil demonstranter atter gå på gaden for at aktionere ved det kongrescenter, hvor selve topmødet afholdes.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96