Vi skal i langt højere grad turde udfordre den magtfulde globale landbrugsindustri i klimakampen. Det mener den anerkendte amerikanske klimaforsker Danielle Nierenberg, der efterlyser mere debat om, hvordan kødforbruget i den rige del af verden påvirker klodens klima.

– Både politikere og miljøforkæmpere har undgået at diskutere spisevaner som et middel til at stoppe klimaforandringerne af frygt for at lægge sig ud med landbrugsindustrien. Især kødindustrien er meget magtfuld og finder sig i langt mindre omfang i at blive reguleret i samme grad som andre Co2-udledere som kulkraftværkerne eller transportindustrien, skriver hun en i mail til Modkraft.dk

Danielle Niernberg er tilknyttet det anset Worldwatch Institut i Washington D.C, hvor hun forsker i sammenhængen mellem global opvarmning og kødproduktion.

Hun har bl.a. skrevet bogen Happier Meals: Re-thinking the Global Meat Industry, hvor hun redegør for de negative klimakonsekvenser af klodens voksende landbrugsindustri.

Kostråd ses som ekstremisme

Det ærger Danielle Niernberg, at mange, der ellers burde tale miljøets sag, holder sig fra at komme med klare udmeldinger på området.

– Jeg er meget skuffet over, at miljøorganisationer ikke fokuserer mere på, hvordan vi kan modvirke klimaforandringerne ved at spise mindre kød.

Udledningen af drivhusgasser ville kunne nedsættes kraftigt, hvis vi sparede på kødet. Ifølge Danielle Nierenberg skal den magtfulde kødindustri udfordres på klimapolitikken i langt højere grad, end det sker i dag.

– Mad betragtes som et meget personligt anliggende. Jeg tror, mange er bange for at blive anset for at være alt for radikale, hvis de opfordrer til at spise mindre kød. Også selvom det er en af de bedste måder at reducere udledningen af drivhusgasser på, siger hun.

Ifølge FAO, FN’s fødevareorganisation, opdrættes og slagtes der årligt omkring 56 millarder dyr for at mætte den globale kødefterspørgsel. Tallet ventes at være fordoblet i år 2050, særligt pga. øget kødforbrug i udviklingslandene.

Det vil betyde en stigning i udledningen af drivhusgasser.

– Fabrikslandbrug, hvor mange dyr opdrættes på lidt plads i varehuslignende faciliteter for at intensivere produktionen, er en kæmpemæssig global industri med en meget høj udledning af drivhusgasser. Ingredienserne til fabrikation af kød, æg og mælkeprodukter kræver desuden en stor mængde fossile brændstoffer, forklarer Danielle Nierenberg.

Drop støtte til industrilandbrug

Med til at forværre problemet er, at de store dyrelandbrug kræver store græsningsarealer, hvilket på sin side nødvendiggør skovfældning. Skov optager Co2 fra atmosfæren, hvorfor skovrydning bidrager negativt til den globale opvarmning.

Hvis folk i den rige del af verden ikke nedsætter deres forbrug af animalske produkter, og folk i udviklingslandene samtidig øger deres forbrug, vil det ifølge Danielle Niernberg få vidtrækkende konsekvenser for klimaet. Særligt hvis der ikke skiftes til mere miljøvenlige produktionsmåder.

– Regeringerne burde gøre det mere attraktivt at skifte til mindre landbrug, hvor dyrene bliver sat på græs. Samtidig bør man nedsætte eller helt fjerne støtten til fabrikslandbrugene.

– Når de industrielt fremstillede landbrugsvarer er så billige, skyldes det jo også, at de producenterne ikke skal betalte for de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, som deres produktion har.

– Prisen på de industrielle fødevarer afspejler ikke de reelle produktionsomkostninger, forklarer Danielle Niernberg, der mener, at forbrugerne har et stort ansvar for at komme det industrilandbrugets miljøbelastninger til livs.

– Forbrugere i den rige del af verden skal nedsætte deres kødforbrug. Jeg mener ikke, at alle nødvendigvis skal blive vegetarer, men vi spiser alt for meget kød. Vi må se vores kost som et middel til at stoppe klimaforandringerne, på samme måde som vi opfordrer hinanden at bruge bilen mindre eller skifte til el-sparepærer.