Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > EU er splittet om krise-tiltag

19. marts 2009 - 11:15

EU er splittet om krise-tiltag

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

EU-landenes stats- og regeringschefer forsøger på et ekstraordinært topmøde i dag at finde et fælles svar på den globale krises udfordringer. Men de indre modsætninger i EU gør det svært at finde fælles fodslag.

Den ulige udvikling i EU-landenes økonomi, også blandt euro-landene, er nu så tydelig, at selv Jacques Delors advarer om, at krisen kan føre til euroens kollaps. Jacques Delors er tidligere formand for EU-kommissionen og kendt som »fadder« til såvel det indre marked som Den Økonomiske og Monetære Union og den fælles valuta, euroen.

– Jeg kan meget vel tænke mig, at presset fra de stærke mod de svage (eu-økonomier, red.) for at føre en bedre politik eller forlade Den Monetære Union vil stige, siger Jacques Delors til det tyske økonomiske månedsblad Capital.

Han peger især på modsætningerne mellem Tyskland og Frankrig, der huser EU’s to største kapitalkoncentrationer. Samarbejdet mellem de to lande, som ellers har været omdrejningspunktet i opbygningen af EU, knirker gevaldigt, vurderer Jacques Delors.

– Helt ærligt, så er der meget lidt eller så godt som intet, der fungerer, mener den tidligere kommissionsformand.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96