Selvom der stadig er 9 måneder til klimatopmødet i København er danske såvel som internationale klimaaktivister allerede i fuld gang med at diskutere, hvordan man skal aktionere under konferencen.
Aktivisterne er endnu ikke blevet enige om et fælles aktionskoncept, men én ting er sikker: Når regeringschefer fra hele verden mødes i Bellacentret i midten af december for at forhandle afløseren for Kyoto-aftalen vil de kunne mærke presset fra de sociale bevægelser.
De aktionsplaner, der er i spil, rummer alle et oplæg om at foranstalte en kæmpemæssig, militant civil-ulydighedsaktion med helt op til 30.000 deltagere, som er det tal, man i aktivistmiljøerne regner med at kunne mobilisere under Københavnermødet.
De danske aktivister i netværket KlimaX, der på grund af placeringen i den kommende værtsby spiller en central rolle i diskussionerne, har længe arbejdet på en plan om at lave en såkaldt »block-in«-aktion.
Ideen er at indcirkle Bellacentret med en menneskekæde bestående af titusinder af aktivister og ikke lukke politikerne ud, før de har underskrevet en bæredygtig aftale, der tilfredsstiller en række minimumskrav defineret af de sociale bevægelser.
De danske klimaaktivisters aktionsfilosofi er, at klimatopmødet, i modsætning til f.eks. G8-foraet, har en vis legitimitet, og at det ville være svært at argumentere for det rimelige i en strategi, der gik ud på slet og ret at »lukke topmødet«, sådan som man tidligere har forsøgt i Seattle i 1999 og i Heiligendamm i Tyskland i 2007.
»Block-in«strategien er blevet udsat for kritik, bl.a. fra tysk side.
– Der er en modsætning i KlimaX’s aktionskoncept. På den ene side siger de, at de ligesom mange af os andre heller ikke forventer, at politikerne når frem til en bare nogenlunde tilstrækkelig aftale. Samtidig vil de lukke dem inde og forlange, at de skal komme frem med en løsning. Det hænger ikke sammen, udtaler Tadzio Müller, der er bosat i Berlin og en af de centrale drivkræfter i den internationale protestmobilisering, til Modkraft.dk.
Tadzio Müller forklarer, at han personligt hælder til en strategi, hvor man forsøger at komme ind på mødet.
– Jeg tænker ikke på et frontalangreb a la det, man så under topmødet i Genova i 2001, hvor alle løb storm mod den røde zone. Idéen er mere at forsøge at etablere en slags alternativt topmøde i udkanten af topmødet. Man kunne f.eks. forestille sig, at de sociale bevægelser udefra mødtes med nogle af de mere progressive delegationer indefra, de små østater fra Stillehavet og det Indiske Ocean samt ikke mindst den bolivianske.
Ifølge Modkrafts oplysninger har KlimaX-aktivisterne for nylig udarbejdet et modificeret aktionsforslag, bl.a. for at imødekomme dele af den tyske kritik.
Det er langt fra givet, at de mange grupper og strømninger indenfor de aktivistiske miljøer vil nå til enighed om et fælles aktionskoncept. Ifølge Tadzio Müller er det imidlertid ikke nødvendigvis et problem.
– Hvis du ser tilbage til topmødet i Seattle i 1999, så er myten meget, at der var tale om den store enighed blandt aktivister og sociale bevægelser, men i virkeligheden gjorde folk deres egne ting. Vi spilder tiden, hvis vi prøver at opnå enighed omkring en fælles taktik, siger den tyske aktivist og tilføjer:
– Det handler om at skabe et rum, hvor alle de mange forskellige aktioner og aktionsformer kan spille sammen, ikke mod hinanden.
Samme synspunkt har Mel Evans fra Climate Camp UK, et britisk klimainitiativ.
– Det, der er vigtigt, er, at folk slutter sig sammen i grupper af alt fra 10 til 1000 mennesker og gør det, de synes er vigtigt. Hvis det er at forhindre virksomhedslobbyister i at komme ind på mødet, er det fint, er det at trænge ind på mødet, er det også fint. Det er bare vigtigt at folk ikke bliver skuffede, hvis målene ikke nås. København er bare begyndelsen på klimabevægelsen, siger den engelske aktivist til Modkraft.dk.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96