Jeg er ny blogger her, og er blevet bedt om at præsentere mig selv:
Jeg er 55 år, lettere overvægtigt, begyndende rygerlunger, alle 3 unger er stor set fløjet fra reden, jeg er på støtten og bor på 2 sal lige ud til Ringgaden i Århus og så samler jeg på stellet "Lone".
Man kunne selvfølgelig osse lægge vægt på andre elementer, men jeg hader alt med titler. Men lad os bare tilføje at mit univers er venstreføjen, især Enhedslisten.
Enhedslisten kan alt afhængig af humør betegnes som en fuldstændig umulig konstruktion af 4 syge gamle forlængst glemte partier, i alle andre end deres egen bevidsthed
– eller modsat som en fantastisk samling af folk fra alle mulige teoretiske retninger og aldersgrupper. Et heksebryg af alt hvad Dansk Folkeparti hader:
Piercede typer fra ungdomshuset, homo- og kønsaktivister, skøre kunstnere, folk der er pensioneret pga sindssyge, vrisne fagforeningsfolk og mavesure 70er-feminister, og kulturradikale gamle 68´ere, kommunister og marxister alle til hobe - og helt ærlig jeg føler jeg mig rigtigt godt tilpas i det selskab :-)
og så dog...for der er jo også en masse problemer med den blanding.
Det der især ligger mig på sinde er, hvordan den brumlebi for alvor kommer op at flyve? Altså hvordan bliver modsætningerne for alvor produktive, udviklende faktorer, og ikke en hæmsko?
Kombinationen unge, ivrige og ældre erfarende er den bedst tænkelig - dersom begge parter lukker hinanden ind og viser vilje til at høre på hinanden.
Begge parter kan være lige slemme til ikke at gøre det.
Som 20 årig mødte jeg en kvinde, der havde deltaget i gadekampene ved arbejder-soldateropstanden i Hamborg i 1918, var flygtet til Sovjet i 1933,og havde mistet sin russiske mand ved slaget om Berlin.
På ungdomsbilleder lignede hun med sit korte hår og enkle hvide skjorte en aktivist fra kvindebevægelsen - men de billeder så jeg først senere, da hun som en æresbevisning var blevet begravet på samme kirkegård som Rosa Luxemborg og Liebkneckt. Lige inden DDR lukkede.
Tror I, jeg for alvor hørte efter hvad hun sagde? Nej, Nej, sådan en gammel dame - jeg sad bare og syntes vældig godt om hendes smukke barnebarn.
Kan erfaring bruges til noget? Andet end at slå unge mennesker i hovedet med? Ja, det kan det, dersom man formår at formulere sig og almengøre ens erfaring. Særligt ældre mennesker skulle besidde visdom.
Særligt svært er det, at indse at man ikke længere er den, der bærer det nye frem - især når hele ens identitet er bygget op om, at være netop det.
Jeg stillede for nyligt op til et valg og frarådede, til deltagernes tydelige forbløffelse, at stemme på mig, idet jeg ikke havde tænkt noget nyt, siden jeg var 14.
Grundlæggende mener jeg det alvorligt. Det eneste man kan håbe på, er at søge at raffinere og uddybe ens grundlæggende antagelser, som man som 14 årig endnu kun besad i kimform. Følelsen kommer før tanken.
Alle risikerer at ende som Don Quichote, der rider rundt med sin lanse og vil fælde drager og ikke kan se, at det er vindmøller, han bekæmper.
Jeg har mødt en del, der har forladt Enhedslisten netop fordi de er blevet mødt af folk, der ikke har indset at de gået i stå. Og det er ubærligt, når der er så meget man vil.
Enhedslisten er som nævnt min referance ramme, så oversæt det selv til andre grupper eller foreninger du kender.
Men går man af den grund, overlader man scenen til de trætte, gamle m/k der burde gå af.