Man siger fotografier lyver ikke. Men selvfølgeligt må
relevant tekst blive knyttet til billederne.

Det var fotografen Henrik Saxgren, som var en af de første
danske fotografer, som med livet som indsats fotograferede
i besatte palæstinensiske områder. Israelske soldater rettede
deres rifler mod ham, når han forsøgte at skyde sine fotos.

I gamle dage måtte man male krigsbilleder. Den mest
berømte var den spanske maler Goya, som skildrede krigens rædsler i sine
malerier (1810). Picasso har også gjort det
med "Guernica",1937. Dengang var fotokunsten ikke så avanceret
som i dag.

Israels propagandamaskine ved godt, at fotografier kan
være farlige. Derfor har man efter militæroffensiven i Gaza forbudt
internationale journalister og pressefotografer at betræde Gazastriben.
De vil ikke har vidnesbyrden for deres umenneskelige optræden
i Gaza. På den måde har man fra israelsk side misagtet internationale
konventioner.

Men deres propagandaapparat arbejdede alligevel ikke
effektivt. Det nyttede heller ikke, at man bombede Mediehuset og huset for
arabiske TV-stationer. Billeder af krigens gru kom ud af Gaza til
hele verden. Man husker endnu fra gamle dage billedet af den
napalmbombede lille pige i Vietnamkrigen. Det har dengang forstærket
protestaktioner mod den frygtelige krig.

Danske medier har i lang tid været en god støtte til Israel.
Man har ikke bragt meget om krigen i Gaza. Man har også
ignoreret de store protestdemonstrationer med 10.000 deltagere
i København og i andre danske byer mod krigen i Gaza.

Kun bladet "Information", som arbejder sammen med den
engelske avis "Independent" har bragt erklæringen fra
den største israelske forfatter, David Grossmann, om
at "Dialog med Hamas er eneste vej til fred".