Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Krigsforbrydelser 1937 og nu

18. januar 2009 - 21:42

Krigsforbrydelser 1937 og nu

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ulla Jessing

FN-chef i Gaza, John Ging krævede på BBC World en neutral undersøgelse
af krigsforbrydelser begået i Gaza. Han var oprørt over bombningen af FN-skoler,
hvor flygtninge havde søgt tilflugt. I sammenhæng med bombeterror i Gaza
vil det være meget godt, hvis det Kongelige Teater sætter Bertold Brechts
kendte teaterstykke "Fru Carrars geværer" på plakaten. Brecht har skrevet
stykket efter Guernica i Spanien 1937, hvor så mange civile døde af
Francos og Hitlers bomberegn, også beskrevet i Picassos billede.

Fru Carrar vil ikke tillade, at hendes søn deltager i borgerkrigen mod
Franco. Hun er bange for hans liv og skjuler geværet. Men han kæmper
alligevel og dør. Fru Carrar møder hans venner og forstår, at man er
nødt til at føre en bevæbnet kamp mod ondskab, for frihed og demokrati og
deltager i krigen mod Franco.

Israel har stillet ultimatum for våbenhvile med hjælp af Bush og kræver fra Ægypten, at man forhindrer smugling af våben til Hamas.
Det er simpelthen latterligt, når man ved, at Israel er oprustet til tænderne
med frygtelige angrebsvåben, fosfor og DIM bomber osv. Israels
ensidige våbenhvile kræver fuldstændig overgivelse fra Hamas
uden våbenbesiddelse. De skal ikke have mulighed for forsvar
mod militæroffensiver i fremtiden. Tror man virkelig, det sikrer
fred mellem Israel og Palæstina?