Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Debat om Mellemøsten

15. januar 2009 - 12:06

Debat om Mellemøsten

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ulla Jessing

Uffe Nissens debatindlæg i Politiken om Mellemøsten (13.Jan.) er historieforfalskning.

Han skriver, "mange arabiske bønder blev fordrevet, men af lokale arabiske Sheiker, grundejere og pengeudlånere." Men hvordan det forgik, skildrer han ikke.

Sheikerne sad i London og brugte deres penge i spillekasinoerne og manglede penge for at leve i sus og brus. Det udnyttede Zionistbevægelsen og købte mange jordlodder i Palæstina af dem. Men på deres jord levede mange arabiske bondefamilier og dyrkede jorden gennem mange generationer, men de fik aldrig ejendomspapirene.

Det var den samme elendighed som under industrialiseringen i England, hvor
bønderne blev fordrevet fra deres landbrugsjord.

Zionistbevægelsen rejste med købskontrakter i lommen til Palæstina og krævede af de engelske soldater at de sørgede for at bondefamilierne forlod hus og hjem, de har ejet for generationer. De fortvivlede palæstinensiske familier blev med vold og magt fordrevet fra deres jordbesiddelser. Deres eksistensgrundlag forsvandt. Man oprettede de første kibbutzer på deres jord.

1967 besøgte jeg min familie i kibbutz Givat Brenner og havde mulighed for at tale med et arabisk medlem af Knesset. Han fortalte mig, hvordan zionister havde købt landbrugsjord i London og de højt uddannede indvandrere
fra Europa omskabte den ringe landbrugsjord til frugtbart land, men den store fejl var, at man isolerede palæstinenserne, de måtte ikke være med i fællesskabet i kibbutzerne, man benyttede kun araberne som billig, ufaglært arbejdskraft.

Det var en stor fejl og førte til fjendskab istedet for venskab. Man delte ikke viden og velstand. Det er en sørgelig kendsgerning.