Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Arabiske partier udelukkes fra kommende israelsk valg

13. januar 2009 - 14:32

Arabiske partier udelukkes fra kommende israelsk valg

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Niels

Den israelske valgkomite besluttede mandag den 12. januar at udelukke landets to arabiske partier fra at deltage i det forestående parlamentsvalg.

Beslutningen rammer partierne United Arab List og Balad, der henter deres stemmer blandt Israels 1,4 millioner-store arabisk-talende, palæstinensiske minoritet. De to partier har henholdsvis tre og fire pladser ud af Knessets i alt 120 sæder.

Initiativet til ekslusionen blev taget af medlemmer af nogle af Israels mest højreorienterede partier, men endte med at samle bred opbakning blandt valgkomiteens ikke-arabiske medlemmer inklusiv Arbejderpartiets repræsentant. Arbejderpartiets formand, Erhud Barak, er forsvarsminister i Israels nuværende samlingsregering og en af hovedarkitekterne bag kampagnen i Gaza-striben, der indtil videre har såret flere tusinder og kostet omkring tusind palæstinensere livet, mange af dem civile.

De to arabiske partier har tænkt sig at appellere eksklusionen til den israelske Højesteret. Ifølge avisen Haaretz har partierne gode chancer for at få medhold i deres anke, idet retten tidligere har underkendt lignende forsøg på at ekskludere israelsk-arabiske partiorganiseringer fra den politiske proces.

Israelsk-arabisk politiker: Israel er racistisk

Haaretz skriver, at fortalerne for den kontroversielle beslutning begrundede den ved at henvise til, at de arabiske parlamentspartier havde opildnet til modstand mod den igangværende Gaza-krig, ikke anerkendte den israelske stats eksistensret samt støttede terrororganisationer.

JPEG - 42.3 kb
Israelske højrefløjspolitikere mener, at landets arabiske partier udgør en slags femte kolonne, der undergraver den jødiske stat indefra. Nu har de taget inititativ til at få partierne ekskluderet fra det kommende valg. På billedet ses Knesset, Israels lovgivende forsamling.

– Næste skridt er at få Balad forbudt, fordi det er en terroristorganisation, hvis mål er at skade Israel, udtalte Avigdor Lieberman, formand for højrefløjspartiet Yisrael Beiteinu, til den israelske Internetavis Ynetnews.com efter mødet i valgkomiteen, der beskrives som meget ophidset.

Yisrael Beiteinu er et af de tre partier, der de seneste uger har arbejdet på at få komiteen til at ekskludere de arabiske partier.

Ifølge parlamentsmedlemmer fra de to ekskluderede partier viser beslutningen, at Israel er et racistisk land.

– Der er tale om en politisk proces ledet af en gruppe fascister og racister, der ønsker et Knesset og et Israel frit fra arabere, udtalte Ahmad Tibi fra Uniuted Arab List til Haaretz, da resultatet af mødet var kendt.

– I gik i krig som som led i en valgstrategi. Enhver stemme på Kadima (det største borgerlige parti i Israel, hvis afgående formand er premierminister Erhud Olmert, red.) er en kugle i brystet på et palæstinensisk barn, udtalte han videre.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96