Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Fare for epidemier i Gaza

12. januar 2009 - 1:23

Fare for epidemier i Gaza

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

Det er ikke kun israelernes angreb, som palæstinenserne i Gaza lider under. Netop nu oplever Gazas befolkning en af de hårdeste vintre i mands minde. Det fryser helt ned til én grad om natten. Det giver store problemer, fordi husene ikke er isolerede, og der mangler både el og brændsel.

– Elektriciteten er brudt sammen i hele Gaza, og der er mangel på brændsel. Uden el og gas er det svært at holde varmen, siger Nidal Abu Arif.

Han er palæstinenser, men bor fast i Danmark og studerer statskundskab i København. Store dele af hans familie bor i Gaza by. Derfor følger han udviklingen tæt via den arabiske tv-station Al-Jazeera. Hveranden dag forsøger han at ringe hjem til familien på en mobiltelefon.

– Folk fryser om natten. Indbyggerne bor i faldefærdige huse, der ikke er isolerede. Det kan ikke betale sig at bygge noget ordentligt, for folk aner ikke, hvornår de bliver bombet næste gang. Desuden har Israels blokade effektivt sat en stopper for byggematerialer til Gaza. Hertil kommer at mange huse har fået smadret deres vinduer af de israelske bomber, siger Nidal Abu Arif.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96