Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Julefred

22. december 2008 - 12:27

Julefred

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ulla Jessing

Der er ingen julefred i Athen og mange andre lande.

I Grækenland må politi beskytter juletræer, fordi vrede unge føler sig som den fortabte generation, som bliver frarøvet deres fremtidsmuligheder i et stagnerende og korrupt samfund.

21 procent af den unge generation er arbejdsløs, hvilket kun overgås af Spanien i EU, hvor ungdomsarbejdsløsheden er på 25 procent. Også i Østeuropa lever de unge under lignende forhold.

De voldelige protester i Grækenland er også udtryk for utilfredsheden med de politiske ledere. Det politiske system, som det er i dag, er ikke istand til at indgyde ungdommen håb.

Det viser også, hvordan regeringer fra EU-lande reagerer på den globale finanskrise, som er specielt vanskelig for ungdommen, som lever i fattigdom. Hvad gør EU-politikerne? De mødes i EU-regi med Sarcocy i spidsen og beslutter statsstøtte på mange milliarder til finanskapitalen, storbankerne,
så de kan overleve, uden virklige kontrol, i stedet for at vedtage at pengene må bruges på at bekæmpe truende fattigdom og ungdomsarbejdsløshed og bedre uddannelsesmuligheder.

Hvis det politiske system ikke er i stand til at skabe håb og tro på fremtiden,
vil volden eskalere.

Vi kan kun ønske, at det nye år fører til mere fred i verden og velstand til dem som lider af sult og sygdom og føler at de ingen hjælp får.