I løbet af de seneste par år har pornoindustrien fået konkurrence fra en opblomstrende underskov af alternative, queer, feministiske og uafhængige pornofilmproducenter. Uden om de store mainstreamproducenter har internettet gjort det muligt at skabe og udsprede pornofilm, som udfordrer og ændrer de konventioner, vi ellers er blevet vant til, at pornofilm er bygget over.
Filosofien bag bygger i høj grad på en befriende DIY-holdning til den udskældte pornoindustri: Hvis vi ikke kan li’ det vi ser, så må vi selv lave noget, vi har lyst til at se. En workshop om »Feminist Porn« på den kommende 3. alternative pornofilmfestival i Berlin (22.-26. oktober 2008) er et meget godt eksempel på tilgangen: Først diskuteres etiske og feministiske problematikker i forhold til pornofilm; dernæst vil de deltagende – med workshoplederen som model – forsøge at skabe nogle film og billeder af, hvordan feministisk porno så ser ud.
Berlins alternative pornofilmfestival
Filmen One Night Stands hjemmeside.
Interviews med instruktøren Emilie Jouvet samt mulighed for at følge arbejdet med One Night Stand og filmens videre udbredelse på instruktørens blog.
Tilgangen er kritisk, men konstruktiv. Det er en tilgang, som længe har manglet her i Danmark, hvor diskussionen sjældent løfter sig op over Pornofrit Miljøs bekymring for »børnene«, versus den almene, bøvede konsensus om, at pornofilm er det ypperste billede på seksuel frihed, og kan man ikke lide lugten i bageriet, må man bare holde vejret.
Hvad vi mangler, er en forståelse af, at pornofilmgenren som den ser ud i dag, ikke er noget endeligt bud på, hvordan sex på film ser ud. Vi tager for givet, at pornofilm nødvendigvis må fokusere på store bryster og gigantiske, erigerede pikke, fordi det nu en gang er sådan, vi genkender en pornofilm. Og så virker det omsonst at brokke sig over de stereotype køn, for hvis man vil filme sex, så er det jo det, man vil se. Kønnet i aktion – kønsorganer som gør, hvad de er bygget til.
Men pornogenren er en snyder. Tag f.eks. en så fasttømret kliché som »come-shottet« – billedet, hvor mandens sæd vælder ud over kvindens krop eller ansigt. Det siden så uundværlige klip blev først en del af genren i starten af 1970’erne, da pornofilmen ændrede format og fik spillefilmslængde. Nu skulle filmene have en begyndelse, en midte og en slutning, hvor de før blot havde været mere tilfældige sammenklip af strip- og sexscener.
Og en slutning betød i pornogenrens semi-dokumentaristiske stil et synligt bevis på den seksuelle tilfredsstillelse, hvilket førte til opfindelsen af come-shottet. Det blev en sådan succes, at come-shottet længe simpelthen kom til at definere pornofilmen. Uden »cum«, ingen porno. (Heraf også navnet »money-shot«. De mandlige skuespillere fik som bekendt ingen penge, hvis ikke de kunne levere varen.)
Men som man nok vil have bemærket, er der en hage ved dette bevis for seksuel lyst. Det er temmelig betinget af den mandlige anatomi. Og det fortæller intet om, hvor den kvindelige lyst er henne i billedet. Et faktum, som i princippet kunne være lige meget, hvis denne fremstilling af sex blot var én ud af mange mulige. Men skønt der også inden for pornoindustriens egne rammer findes et utal af sub-genrer (SM, fetish, bi, trans, osv.), så defineres hovedparten, »normalen«, stadig af de rammer, som blev sat dengang i 70’erne. Fortællingen følger det mandlige lems hydraulik: Er den stiv, så er der sex; når den kommer, så er sexakten slut. En konvention, som selv de danske »kvinde-pornofilm« fra slutningen af 90’erne følger.
Grimstrup, Mette: Lysende af lyst. Forestillinger om køn og autenticitet i pornofilm for kvinder. Københavns Universitet 2007.
– mit speciale. Nogenlunde samme pointe som her, men med meget længere ord.
Preciado, Beatriz: kontraxesuelles manifest. Berlin: b_books, 2003.
– den mest fascinerende teoretiker jeg har læst siden Butler. Om »kontrapornografi« (alternativ pornografi) og kønsteknologier.
Williams, Linda: Hard Core: Power, Pleasure, and the »Frenzy of the Visible«. Berkeley and Los Angeles: University of California Press, 1989.
– en absolut bibel inden for forskningen i pornofilmgenren. Læs den, læs den. Den er skarp, vittig, feministisk og nuanceret.
Og så er det, det begynder at blive problematisk. For når pornogenren stort set har monopol på at vise, hvordan »ægte sex« ser ud, så er det et kæmpe problem, at den ikke er i stand til at vise kvindelig lyst. Det er jo ikke mærkeligt, at mange kvinder ikke synes, de får det helt store ud af porno, når genren ikke er henvendt til dem.
Derfor er den nylige udvikling inden for alternative pornofilm også så velkommen. Ikke blot for at give kvinder adgang til et større udbud af seksuelle fantasier, drømme, praksisser og erfaringer, men for at give mere plads til alle, der ikke føler sig specielt godt repræsenteret i pornogenrens krampagtigt kønnede heteroland.
I øvrigt eksperimenterer de alternative producenter ikke blot med køn og seksualitet, men også med filmens form og rammerne omkring filmen. Og hvor de første »kvinde-pornofilm« fra midtfirserne havde en tendens til at blive vældig pædagogiske og temmelig harmløse, set med nutidens øjne, så synes der nu at være noget højere til loftet. Fra Emilie Jouvets queer-trans-lesbiske DIY-pornofilm One Night Stand til Erika Lusts lækre og velproducerede Five Hot Stories For Her er der et stykke, men det er et stykke, som det er værd at udforske.
God fornøjelse!
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96