Natten til tirsdag den 16. september lykkedes det Bolivias vicepræsident, Álvaro García Linera, at nå til enighed med guvernørerne fra de østlige lavlandsregioner om et fælles udgangspunkt for kommende fredsforhandlinger.
Indtægtsfordelingen fra regionens naturressourcer er et af de tre punkter, som de stridende parter skal forhandle om. Derudover er regeringen gået med til at forhandle dele af indholdet af den nye forfatning, der omhandler selvstyre.
Regeringen har siden i fredags haft kontakt til Mario Cossío, der er udnævnt som repræsentant for de olie- og gasrige lavlandsregioner; Santa Cruz, Beni, Pando og Tarija. Cossío selv er guvernør i Tarija.
De højreorienterede guvernører er modstandere af Morales reformer, og har de seneste måneder kastet sig ud i åbent oprør mod Morales’ indiansk-socialistiske reformprojekt.
Anført af myndighederne i den rige Santa Cruz-region kræver de østlige regioner selvstyre med ret til igen at opkræve skatter hos udenlandske selskaber, som står for råstofudvindingen. Skatter som Morales har nationaliseret for at finansiere landets pensionssystem.
Den østlige del af Bolivia råder over enorme reserver af olie- og naturgas, og det er netop disse områder, som de sidste uger været skueplads for voldsomme uroligheder mellem regeringsmodstandere og regeringstilhængere.
Sammenstødene har kostet mindst 18 personer livet og kvæstet over 100. Ifølge enkelte medier er dødstallet helt oppe på 30 personer.
Bolivias borgere og det internationale samfund håber at forhandlingerne vil genetablere ro og orden i Bolivia.
UNASUR (Unionen af sydamerikanske lande) har efter et krisemøde, i Chiles hovedstad i Santiago erklæret dens fulde opbakning til Morales og hans regering.
Statslederne besluttede blandt andet at nedsætte en kommission, der skal assistere forhandlingerne mellem Morales og guvernørerne, og som vil få Chiles præsident, Michelle Bachelet, ved roret.
Unionen kræver desuden, at myndighederne i Bolivias lavlandsregioner ophæver besættelserne af de offentlige institutioner, som siden tirsdag i sidste uge, har været under oppositionens kontrol.
Repræsentanter for Bolivias to største indianske organisationer, CONAMAQ (Confederación Nacional de Ayllus y Markas del Qullasuyu) og CIDOB (Confederación de Pueblos Indígenas de Bolivia) der tilsammen repræsentere landets 36 indianske folk, er bekymrede over, at regeringen har sagt ja til at genforhandle indholdet af den nye forfatning.
CONAMAQ og CIDOB udsendte onsdag den 16. september en fælles pressemeddelelse, hvori de kræver, at den nye grundlovs indhold forbliver uændret. Bevægelsen frygter, at det historiske lovforslag om indiansk territorialt selvstyre bliver ændret eller helt fjernet fra det nye forfatningsgrundlag.
Den indianske bevægelse har siden dens dannelse tilbage i 80’erne kæmpet for at restrukturere den bolivianske stat og skabe et solidarisk samfund, der tager hensyn til landets kompleksitet og multietniske karakter. En ny grundlov for det politisk splittede og socialt ulige Andes-land har været et afgørende politisk mål for bevægelsen.
Efter pres fra landets indianske organisationer og med Evo Morales tiltrædelse som præsident, blev der i 2006 nedsat en grundlovgivende forsamling. De indianske folk har, opnået markant indflydelse på den nye grundlov gennem kvalificeret politiske forhandlinger og dygtige politiske strategier.
Især anerkendelsen af de oprindelige folks ret til territorialt selvstyre er en historisk sejr for bevægelsen. Men de mange års kamp for territoriale rettigheder kan gå i vasken, hvis det lykkedes oppositionen at få gennemført deres lovforslag om regionalt selvstyre.
Tirsdag den 9. september:
Urolighederne bryder ud i Bolivias fire østlige regioner (Santa Cruz, Beni, Tarija og Pando). Offentlige bygninger besættes og grupper med tilknytning til den politiske højrefløj tørner sammen med politi og militær.
Onsdag den 10. september:
Evo Morales kalder oprøret for starten på et civilt kup og beskylder guvernørerne fra de olie- og gasrige lavlandsregioner for at stå bag det voldelige oprør. Antallet af sårede er oppe på over hundrede.
Torsdag den 11. september:
I regnskovsregionen, Pando, koster sammenstød mellem indianske bønder og bevæbnede oppositionstilhængere otte mennesker livet.
Fredag den 12. september:
Evo Morales fastslår, at der ikke bliver tale om at sende militæret i gaderne for at slå urolighederne ned. Morales opfordrer til forhandlinger om den politiske krise. Morrio Cossío, guvernør i Tarija-regionen, udnævnes til at forhandle på vegne af lavlandsregionerne. Morales mødes med Cossío i præsidentpaladset om aftenen.
Lørdag den 13. september:
Antallet af døde i Pando er oppe på 14. Evo Morales erklærer regionen i undtagelsestilstand. I løbet af dagen stiger antallet af døde i takt med at der findes flere lig gemt rundt om i området. De første rygter om brasilianske lejemordere, der er købt og betalt af guvernøren i Pando for at fjerne »det indianske problem«, rammer avisoverskrifterne. Flertallet at Latinamerikas ledere udtrykker deres fulde opbakning til Bolivias regering og fordømmer oppositionens brud på den konstitutionelle orden. FN opfordrer til dialog mellem de stridende parter.
Søndag den 15. september:
Tallet af dræbte i Pando er ifølge enkelte medier nu oppe på 30 personer, og menneskerettighedsorganisationer taler om folkedrab. Regeringen indleder forhandlinger med Mario Cossío om en løsning på konflikten.
Mandag den 16. september:
Forhandlinger mellem regeringen og Mario Cossío fortsætter. Statsadvokaten begynder strafferetsproces mod guvernøren fra Pando, som anklages for at stå bag massakren på indianske bønder.
Tirsdag den 17. september:
De stridende parter bliver enige om et fælles udgangspunkt for de kommende fredsforhandlinger. Sydamerikas statsledere udtrykker deres fulde opbakning til Bolivias præsident.
Regionerne anerkender ikke de indianske territorier, som de opfatter som krænkende for deres autonome status og som en underminering og en hindring for de rige olieregioners økonomiske fremtid.
Den øverste leder for CONAMAQ, Elias Quelca, udtrykker onsdag den 17. september sin frustration over, at de oprindelige folks ret til territorialt selvstyre formentlig er på vej ud af den nye forfatning:
– Hvad vi på demokratisk vis har kæmpet for i årevis, er det nu lykkedes oppositionen at forpurre med vold, siger en frustreret leder fra organisationens hovedkontor i La Paz.
Den indianske leder gjorde det samtidig klart, at de indianske folk ikke vil marchere som planlagt. De vil i stedet afvente resultatet af forhandlingerne mellem regeringen og repræsentanten for lavlandsregionerne.
De indianske organisationer annoncerede i den anden uge af september, at de ville samles for at marchere til La Paz for at sikre, at der blev uskrevet folkeafstemning om den nye grundlov. Men den sidste uges voldsorgie har ændret den politiske situation.
For blot syv dage siden så det ud til, at Bolivia ville få en indianer-venlig forfatning for første gang i landets og kontinentets historie, men konflikten, som bragte det sydamerikanske land på randen af en borgerkrig, har ændret scenariet for de oprindelige folk.
For bliver der overhovedet en folkeafstemning om den nye grundlov, bliver det en grundlov, hvor oprindelige folks krav om sædvaneret er betydelig mindsket.
Men den indianske bevægelse har ikke mistet modet, og Elias Quelca siger, at de indianske folk er parate til atter at marchere for deres rettigheder, hvis indholdet af den nye grundlov ændres.
Ifølge David Choqueticlla, landekoordinator i den danske ulandsorganisation IBIS, der i mere end 30 år har støttet oprindelige folks organisationer i Latinamerika, er chancerne for, at forhandlingspartnerne vil tage hensyn til de indianske folks krav minimale.
Han trøster sig allerede med, at der fortsat er mange lovforslag i den nye grundlov, som er formuleret af de oprindelige folks organisationer:
– Den nye forfatning indeholder fortsat vigtige lovforslag om tosproget interkulturel undervisning, indianske juridiske systemer og en anerkendelse af Bolivia som plurinational og interkulturel stat, forklarer han.
Men han understreger også, at IBIS vil fortsætte med at støtte den indianske bevægelses kamp for at restrukturer staten.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96