Mellemkrigstiden er perioden mellem 1. Verdenkrig (1914-1918) og 2. Verdenskrig (1939-1945). En periode med dramatiske forandringer og en rivende udvikling. Først de brølende 20’ere, der sluttede med Wall Street krakket. 1930’erne blev depressionens årti med økonomisk krise, nazismens magtovertagelse i Tyskland og i 1939 begyndelsen af 2. Verdenskrig.
Nationalmuseet arrangerer flere rundture, hvor deltagerne møder de store begivenheder og hverdagslivet fra perioden. Det er Stauning, socialreformer, krise, husmoderen, jazz og ferie. Entréen er gratis og det sker 7., 14. og 21. september kl. 14.00. Det er den officielle historie, der fortælles her, men det må formodes, at rundvisningen giver en god indgang til mellemkrigstiden.
Nationalemuseet står i øvrigt bag Kokkepigens blog hvor der for tiden serveres madopskrifter fra bedstemors køkken.
Nationalmuseet er vært for en foredragsrække med udgangspunkt i mellemkrigstiden. Onsdag 10. september fortæller redaktør Arne Hardis om Hans Scherfig. SF’eren og forlagsejer Ole Sohn fortæller samme dag om Gustav Munch-Petersen og den spanske borgerkrig.
Ole Sohn har skrevet bogen »Gustaf Munch-Petersen og den spanske borgerkrig«, som udkom sidste år. Hos Tidsskriftcentret ligger en større samling at links til sites og artikler om Den spanske revolution og borgerkrig 1936-39. Tidsskriftcentret ligger desuden inde med personressourcen Hans Scherfig 1905-1979, der belyser Scherfig og noget af hans arbejde som forfatter og maler. På Leksikon.org ligger artiklen Hans Scherfig.
Den 14. september er der foredrag af Lars Bukdahl under titlen »Storm P. – en karriere i højt skum og kort for hovedet«. Jonathan Leunback og kampen om kroppen er titlen på et foredrag med Christian Graugaard, der med udgangspunkt i den forkætrede reformlæge Jonathan Leunbeck præsenterer nedslag i periodens seksualforskning og debat. Der findes også et Storm P Museum hvor mange sider af denne multikunstner kan opleves.
Et fysisk indblik i 1930’ernes trange tider for arbejderne findes på Arbejdermuseet. Her arrangeres to filmforevisninger uder titlen »Socialdemokratisk og kommunistiske propagandafilm«.
Den første vises den 7. september kl. 13.00 og går tæt på 1920’erne. Det er stumfilm ledsaget af pianomusik. Karsten Fledelius giver en introduktion til filmene. Anden filmforevisning er den 14. september kl. 13.00. Karsten Fledelius giver igen en introduktion, denne gang til 30’ernes film.
Den 21 september fortæller Henning Grelle om den socialdemokratiske statsminister Th. Stauning, der blev mellemkrigstidens dominerende skikkelse i dansk politik – og kendt for sloganet »Stauning eller kaos«.
I 1936 arrangerede Nazi-tyskland OL. Det blev et stort propagandashow – dog med et par ridser i lakken som afro-amerikaneren Jesse Owen der vandt 100 meter, 200 meter løb og længdespring. Ikke ligefrem et reslutat der lå i forlængelse af nazisternes raceideologi.
Det nazistiske propagandashow blev foreviget i Leni Riefenstahls dokumentarfilmen »Olympia – Fest der Schönheit«. Værket er berygtet for sine propagandistiske aspekter, men er også kunstnerisk banebrydende og nyskabende for den tid. Filmen vises i Øbro-hallen den 13. september kl. 21.00. Prisen er 125 kr.
På den Olympiske komites site, OL-Studiet, ligger en artikel, Nazismens propaganda-lege – Berlin 1939, der kort fortæller om legene i 1936.
På dr.dk – P2 ligger udsendelserækken »Sådan lød det«. Her er det muligt at høre Gunner Nu Hansen rapportere fra Berlin. Her ligger desuden udsendelser fra årene 1934-39.
Arken – museum for moderne kunst præsenterer udstillingen »Begærets Triumf – dansk og international surrealisme«. Her fortolkes dansk surrealisme i et internationalt perspektiv. Der er fokus på dialogen mellem den danske og den internationale surrealisme. På udstillingen vises de danske kunstnere side om side med Dalí, Magritte, Miró, Max Ernst og Man Ray. Åbner den 6. september, lukker den 11. januar 2009.
Surrealismens formål var »at trænge igennem den eksisterende virkeligheds skorpe frem til det virkeligt virkelige, det surreelle (overvirkelige). Med en række virkemidler, bl.a. brugen af drømme og af automatisk skrift, prøvede surrealisterne at bryde ud af det system af forestillinger, vi til daglig er fanget i« skriver Leksikon.org.
I LiteraturHaus på Nørrebro sættes fokus på den politiske plakat. Udstillingen »Kunst, krig og revolution« viser bolsjevikkernes brug af plakater i den politiske agitation under og efter revolutionen. Åbner 8. september.
På Leksikon.org ligger følgende artikler: Oktoberrevolutionen, Sovjetunionen og Plakat. I sidstnævnte defineres en plakat som »et budskab, der trykkes på papir og som bliver hængt op, så andre mennesker kan se det«.
Sidste år var det 90-året for den russiske revolution. I den forbindelse samlede Tidsskriftcentret emnelisten Den russiske revolution, fra februar – oktober 1917, der belyser udviklingen i den russiske revolution mellem marts og november 1917.
I forlængelse af udstillingen »Kunst, krig og revolution« dykker Mette Dalsgaard (phd. i russisk litteratur) ned i periodens russiske litteratur. Det sker den 11. september kl. 20.00. Samme sted er der den 21. september et foredrag om russisk produktionskunst.
Poul Henningsen, aka PH, var en af mellemkrigstidens store kulturpersonligheder. På Teatermuseet i Hofteatret spiller minirevyen »PH på Hofteateret« hvor Christian Steffensen, Jette Sophie Sievertsen og Torben Kjær fortolker PH-sange.
Revyen kører 10.,11., og 12. samt 17.,18., og 19. september . Alle dage kl. 20.00 og til en pris af 150 kr.
På Dansk Arkitektur Center er der mere PH. den 18. september kl. 19.00 åbnes op for en aften med sange, billeder, lyd- og filmklip. Alt med PH som omdrejningspunkt. Entré: 85 kr.
På Leksikon.org ligger en artikel om Poul Henningsen og her på Modkraft Kultur ligger en artikel om Poul Henningsens Danmarksfilm, som han producerede i 1933-35.
Kronologiske nedslag i mellemkrigstidens Danmark, med et par internationale begivenheder.
Den 4. november 1918 startede matroserne i Kiel en opstand inspireret af den russiske revolution og krigstrætheden. Det blev startskuddet til den tyske revolution (Leksikon.org). 11. november sluttede krigshandlingerne under 1. Verdenskrig.
Nogle mente, at revolutionen stod for døren (Socialistisk Arbejderavis nr. 150, 1997) da utilfredsheden blandt arbejderne voksede. De revolutionære (Statens Arkiver) stødte sammen med politiet i Slaget på Grøntorvet den 13. november 1918.
Den 1. april 1919 besluttede Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune en 48 timers uge for alle ansatte arbejdere. Efter måneders arbejderuroligheder og strejker indførtes otte-timers arbejdsdag for byerhvervene den 14. maj.
Den 9. november dannedes Venstresocialistisk Parti (VSP), der senere blev til DKP (Leksikon.org). 1920 startede med strejke blandt Telefonistinderne. Strejken varede seks uger og var vendt mod regler om at de ikke måtte gifte sig og få børn uden at blive fyret.
Den 8. marts 1920 melder Danmark sig ind i det nyoprettede Folkeforbund (Leksikon.org) – forløberen for FN.
Den 29. marts afskediger Kong Christian X den radikale regering Zahle og Påskekrisen (Wikipedia) bryder ud. I november nåede kronekursen sit hidtil laveste punkt. Arbejderne stillede krav om lønstigninger for at imødekomme den høje inflation.
Som et reslutat af den økonomiske afmatning efter krigsafslutningen og den deraf følgende arbejdsløshed, startede en ny storkonflikt i februar 1922. Den 18. marts udviklede det sig til voldsomme gadekampe mellem strejkende og politi i Randers.
Den 19. oktober 1922 bliver fascisten (Leksikon.org) Mussolini (Wikipedia) regeringsleder efter »Marchen mod Rom«.
Den 14. septemer 1922 krakkede Landmandsbanken for anden gang. Som følge heraf stillede Socialdemokratiet en mistillidsvotum til regeringen i oktober.
Lenin (Vladimir Iljitj Uljanov, 22. april 1870 – 21.1.1924) (Leksikon.org) dør i Moskva.
En 80 dage lang Storkonflikt (Plads til os alle) bryder ud den 18. marts 1925, baggrunden var de manglende lønforbedringer for de lavestlønnede.
I 1926 udkom to venstrefløjstidsskrifter for første gang. Det var Clarté (Det Kongelige Bibliotek), en afdeling af det internationale Clarté-Forbund. Formålet var kritisk undersøgelse af tidens sociale idéer, samfundsinstitutioner og kulturen – og gennem oplysning at bane vej for en samfundsordning grundlagt på arbejdets ret. Og Kritisk Revy (Det Kongelige Bibliotek) der blev redigeret af en gruppe yngre arkitekter med Poul Henningsen som hovedmand.
På grund af den tiltagende økonomiske krise iværksatte regeringen et spareprogram i februar 1927.
I oktober 1928 udsendte Monde-gruppen det første nummer af tidsskriftet Monde (Leksikon.org).
Sorte Torsdag, 24. oktober 1929, indledtes børskrakket i Wall Street (Arbejderen). Det blev starten på depressionen (Wikipedia).
Arbejdsløsheden i Danmark nåede 15 procent i marts 1930. Hen over sommeren begyndte krisen efter Wall Street-krakket at slå igennem i alle samfundslag i Danmark. Landbruget blev hårdt ramt af faldende priser.
I februar trængte demonstranter, bl.a. fra De Arbejdsløses Organisation (Leksikon.org), ind i byrådssalen i Nakskov. De krævede ekstra bevillinger til de arbejdsløse. 1.-2. maj var gaderne i Nakskov (Tidsskriftcentret) præget af gadekampe pga. utilfredshed blandt byens mange arbejdsløse.
I marts 1932 når arbejdsløsheden op på 34 procent.
Den socialdemokratiske regering indgik den 20. januar 1933 et stort forlig med de borgerlige i statsmininister Staunings lejlighed i Kanslergade (Leksikon.org) på Østerbro.
30. januar 1933 blev Adolf Hitler (Wikipedia) rigskansler i Tyskland. Efter rigsdagsbranden (Dr.dk – P1) blev bemyndigelsesloven til at regere uden om rigsdagen vedtaget og nazisterns (Leksikon.org) magtovertagelse var en realitet.
Socialminister K.K. Steincke (Leksikon.org) forelagde den 8. oktober 1933 Socialreformen (Plads til os alle).
23. maj 1934 vedtog Socialdemokratiets hovedbestyrelse arbejdsprogrammet Danmark for Folket (Arbejdermuseet).
Den kulturradikale (Leksikon.org) forening Frisindet Kulturkamp (Leksikon.org) stiftedes den 7. april 1935 i København. Foreningen udgav tidsskriftet »Kulturkampen«.
Socialdemokratiet fik 46,6 procent af stemmerne ved folketingsvalget 22. oktober 1935.
Oprustning og en dårlig høst førte i løbet af 1936 til prisstigninger over hele verden.
17. juli 1936 starter den højre-nationalistiske opstand imod regeringen i Spanien og den spanske revolution og borgerkrig (Tidsskriftcentret) starter. Den slutter 1939 med republikens nederlag og General Francos (Wikipedia) sejr.
I september 1937 udkommer det første nummer af tidsskriftet Sex og Samfund (Nyt fra Rådhusbiblioteket). Det lukker igen i april 1940.
17. maj 1939 accepterer Danmark en ikke-angrebspagt med Nazi-tyskland. Finland, Norge og Sverige afviser aftalen.
23. august 1939 indgår Sovjetunionen og Nazi-tyskland Hitler/Stalin-pagten, der giver grønt lys for delingen af Polen. 1 september angriber Hitlers tropper Polen. 2. Verdenskrig (Leksikon.org) bryder ud.
9. april 1940 gik tyske tropper over grænsen og besatte (Wikipedia) Danmark. I forbindelse med besættelsen døde 13 soldater og 24 blev såret.
»Golden Days in Copenhagen« 2008 foregår 5.-21. september. Programmet kan ses på festivalens site eller hentes i trykt udgave på København Hovedbibliotek.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96