Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Argentina: Livsvarigt fængsel for forsvinding

1. september 2008 - 18:38

Argentina: Livsvarigt fængsel for forsvinding

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ole Wugge Christiansen

To højtstående tidligere officerer fra Argentinas militærdiktatur er blevet idømt livsvarigt fængsel for menneskeretskrænkelser i 1970’erne. De blev torsdag den 28. august 2008 dømt skyldige i kidnapning og tortur af den tidligere senator Guillermo Vargas Aignasse, der forsvandt den 24. marts 1976 og som ikke er set siden.

De to dømte officerer er den 81-årige tidligere general Luciano Benjamin Menéndez og hans underordnede, den 82-årige Antonio Bussi. Menéndez var under militærdiktaturet fra 1976-1983 leder af Den Tredje Hærgruppe i Córdoba, hvor en af regimets mest frygtede torturcentre var placeret. Bussi ledte militæroperationerne i Tucumán og styrede privinsen efter militærkuppet i 1976.

Córdoba og Tucumán var områder, hvor der skete flest menneskeretskrænkelser under militærstyret.

Læs mere på Amnesty Internationals hjemmeside

Menéndez er tidligere blevet dømt for menneskeretskrænkelser. I juli 2008 blev han sammen med seks andre tidligere militærpersoner og en civil også dømt for kidnapning, tortur og udenomsretslige henrettelser på fire personer i 1977.

JPEG - 66.4 kb
30.000 mennesker »forsvandt« under militærstyret fra 1976-1983 i Argentina.

Tusinder af mennesker blev under militærstyret fra 1976-1983 udsat for »forsvindinger«, udenomretslige henrettelser og turtur. Mere end 9.000 personer er officielt opført som forsvundne under militæret systematiske forfølgelse af venstrefløjen i landet. Menneskeretsgrupper anslår imidlertid antallet af ofre til 30.000.

Amnesty-lovgivningen, der tidligere beskyttede sikkerhedsstyrkerne for retforfølgelse, blev ophævet i juni 2005.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96