Et flertal af Perus politikere har stemt for annulleringen af to kontroversielle love, som i august 2008 har forårsaget en sprængfarlig konflikt mellem regering og regnskovsindianere.
De omstridte love gav staten mulighed for at tildele transnationale olieselskaber retten til at udvinde olie i den peruanske del af Amazonas, hvor mere end 56 oprindelige folk lever– uden først at skulle rådspørge områdets ledere. Lovene gav derudover staten lov til at sælge de oprindelige folks territorier.
Perus oprindelige folk i Amazonas følte sig så presset af regeringens politik, at de mente det nødvendigt at tage drastiske midler i brug for at råbe politikerne op.
Siden 9. august, som var den Internationale dag for Oprindelige Folk, har mere end 12.000 regnskovsindianere bevæbnet med bue og pil og iført krigsmaling erklæret Perus regering krig.
De oprørte indianere satte kontrolposter ved en række strategisk infrastrukturelle trafikknudepunkter - blandt andet en vigtig bro, der forbinder høj og lavlandet - og besatte olie- og gasinstallationer i den peruanske del af Amazonas, hvilket betød et midlertidigt stop for landets energiproduktion.
Situationen spidsede til, da regeringen erklærede fire provinser i undtagelsestilstand, og de demonstrerende indianere tog en gruppe politifolk til fange.
Ifølge den indianske organisation AIDESEP – Asociación Interétnica de Desarrollo de la Selva Peruana - der har koordineret det indianske oprør, krænkede lovene internationale konventioner og truede oprindelige folks territoriale rettigheder:
– Vi er ikke bange. Vi vil hellere dø end at miste vores territorier. Men vi tror på og har tillid til parlamentets beslutning og har derfor ophævet blokaderne, sagde Alberto Pizango, præsident for AIDESEP, umiddelbart efter ophævelsen af de omstridte love.
Der er tale om en historisk stor demonstration, der omfatter awuajum-, matsiguenka-, shipibo- og wampisindianere, for at nævne et par af de 65 oprindelige folk der deltog.
For at forhindre et energikollaps i Peru og i værste fald en voldelig konfrontation mellem de demonstrerende regnskovsindianere og militæret, besluttede parlamentet at ophæve de to kontroversielle love.
– Annulleringen af de to love er et hårdt slag mod Perus regering og præsident Alan Garcias, liberale projekt, men en stor sejr til Perus indianske bevægelse, som for første gang i Perus historie har positioneret sig som en vigtig spiller på den politiske arena, udtaler Rodrigo Montoya Rojas, antropologiprofessor ved universitetet Nacional Mayor de San Marcos i Lima.
Præsidenten, der havde krævet, at en annulleringen skulle prøves ved landets højesteret, kaldte parlamentets beslutning for en historisk fatal fejltagelse:
– Jeg er tvunget til at forklare Peru, at annulleringen af lovene er en historisk fejltagelse, der vil forhindre landets udvikling og fastholde de indianske samfund i fattigdom og marginalisering endnu et århundrede… Peru vil huske tilbage på dette øjeblik som dagen, hvor Peru sagde nej til forandring og dømte hundrede af tusinder til et liv i elendighed, proklamerede han i en tv-transmitteret tale.
Regeringen ønsker at gøre Peru til Sydamerikas førende eksportør af olie. Den ønsker desuden at øge udvindingen af landets olie- og gasreserver for at kunne modstå en eventuel energikrise.
De demonstrerende Amazon-indianere har ingen tiltro til regeringens visioner om et nationalt olieeventyr, der skal komme landets befolkning til gode. De mener, at olieselskabernes tilstedeværelse har en negativ indflydelse på miljøet og de oprindelige folks liv og sundhed.
Mange oprindelige folk lever stadig på traditionel vis og er afhængige af naturen. Olieselskabernes tilstedeværelse i Amazonas, truer derfor selve de oprindelige folks eksistens.
Alligevel mener præsidenten, at råstofudvindingen i den peruanske del af Amazonas er den eneste mulighed, landet har for at skabe økonomisk udvikling og bekæmpe landets enorme fattigdom.
Peru har de sidste syv år oplevet en økonomisk fremgang, blandt andet på grund af investering i gas- og olieindustrien. Alligevel lever 44,5 procent af landets befolkning fortsat under FN’s fattigdomsgrænse på 5 kr. om dagen.
Regeringen havde vedtaget de omstridte love for at leve op til en frihandelsaftale med USA. Lovene var blot to i en række af love om miljø og oprindelige folk, der er vedtaget under Garcias regering, som den mener er nødvendige for at leve op til handelsaftalen.
Under valgkampen i 2007 lovede Garcia at annullere frihandelsaftalen, men efter at have tiltrådt præsidentembedet ændrede han holdning og er nu USA’s foretrukne allierede i regionen - sammen med præsident Uribe i Columbia og præsident Bachelet i Chile.
I den internationale, FN-sanktionerede konvention om oprindelige folks rettigheder, ILO konvention nr. 169, der er underskrevet af den peruanske stat, fremgår det, at regeringer og private selskaber skal konsultere de oprindelige folk, der bor i områderne, inden man kan gå i gang med at udvinde olie.
De var ikke sket med de nu annullerede love.
For at undgå lignende konflikter i fremtiden foreslår parlamentets ombudsmand, Javier Velasquez Quesquen, ifølge det peruanske dagblad Expreso, at regeringen nedsætter en kommission. Den skal bestå af repræsentanter fra alle parlamentets partier og udarbejde et forslag til, hvordan ILO’s konvention 169 fremover inkorporeres i den nationale lovgivning.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96