En lang række indianske organisationer i Guatemala fejrede Den Internationale Dag for Oprindelige Folk fredag den 8. august med demonstrationsoptog og spirituelle ceremonier.
De oprindelige folks organisationer afholdt demonstrationer i flere departementer i Guatemala, herunder Huehuetenango, San Marcos, Quiché, Sololá, Quetzaltenango, Izabal, Chiquimula og Alta Verapaz. Demonstrationerne er kulminationen på en uge med forskellige marcher, der har blokeret trafikken flere steder i landet.
Netværket af civilsamfunds- og maya-organisationer, Waqib Kej, havde organiseret en demonstration foran præsidentpaladset i Guatemala City. Ifølge Waqib Kej markerede de omkring tusind deltagere »de oprindelige folks værdighed, kamp og modstand«. Det relativt lave deltagerantal i hovedstaden skyldes, at man havde prioriteret omfattende aktiviteter på landsplan.
Waqib Kej skriver i en pressemeddelelse, at det er bydende nødvendigt, at den guatemalanske stat erkender sin flersprogede, flerkulturelle og multietniske karakter, og »påbegynder sin genopbygning og sin udvikling som en pluralistisk stat.«
Den korrekte dato for at fejre de oprindelige folk var egentlig den 9. august, men organisationerne valgte at markere dagen tidligere i protest mod den officielle ceremoni med Guatemalas præsident, Alvaro Colom. Flere indianske organisationer mener ikke, at Coloms regering respekterer de oprindelige folks rettigheder. På den baggrund ville de ikke deltage i et folkloristisk show, der skal tjene som et alibi for regeringens politik.
Ifølge Daniel Pascual, der er leder af CUC, Comité de Unidad Campesina (Komitéen for Bonde Enhed), som blandt andet samarbejder med de danske organisationer IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke, er demonstrationerne en klar politisk tilkendegivelse.
– Det er en total afvisning af minernes udbytning af Guatemala, som kun kommer store transnationale og nationale selskaber til gode. Det er ligeledes en total afvisning af den politik, som kriminaliserer de oprindelige folk, når de modsætter sig at deres lokalområder bliver udnyttet til minedrift og udvinding af olie. Og det samme gør sig gældende for de oprindelige folk, som gør krav på jord, udtaler Daniel Pascual til det guatemalanske radionetværk, Emisoras Unidas.
I en pressemeddelelse giver CUC endvidere udtryk for, at de oprindelige folk har ret til selvbestemmelse, herunder retten til at råde over naturressourcerne i deres territorier og retten til at bevare deres kulturelle identitet.
CUC kritiserer præsident Alavaro Colom og hans regering for »løgnagtighed« ved at bruge maya-symboler og udnævne »indianske ambassadører«, mens man samtidig har beordret militær intervention i forskellige maya-lokalsamfund.
For første gang siden den guatemalanske borgerkrigs afslutning i 1996, har en regering sat hæren ind for at besætte maya-landsbyer, som har forsøgt at forsvare deres territorier mod økonomiske interesser. I løbet af de sidste seks måneder har præsident Colom i to tilfælde erklæret lokale undtagelsestilstande for at retfærdiggøre brugen af militæret.
Det mest markante tilfælde var i kommunen San Juan Sacatepequez, hvor kombinerede styrker på omkring 2.000 politibetjente og militærfolk af flere omgange har besat maya-landsbyer. Hensigten har været at anholde lokale ledere, som har modsat sig opførslen af en stor cementfabrik i området.
De oprindelige folk i Guatemala udgør omkring halvdelen af landets 13 millioner indbyggere. Ikke desto mindre fortsætter den århundrede lange undertrykkelse af denne befolkningsgruppe. Størstedelen af de oprindelige folk lever i fattigdom, de er generelt dårligt uddannede, og de har ofte kun ringe adgang til de politiske beslutningsprocesser i Guatemala.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96