Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Private indtager psykiatri

1. august 2008 - 18:07

Private indtager psykiatri

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

Privathospitalet Hejmdal, der i foråret åbnede som Danmarks første private børne- og ungdomspsykiatriske klinik, er klar til patientboom, når regeringens ventetidsgaranti fredag den 1. august træder i kraft på det børne- og ungdomspsykiatriske område.

– Vi forventer, at der kommer rigtig mange patienter nu. Vi har specialister inden for blandt andet autisme, angst og psykoser og er klar til at afhjælpe en stor del af det offentliges ventelister, siger klinikchef Torsten Warrer.

Ventetidsgarantien betyder, at psykisk syge børn og unge nu har krav om at blive udredt, altså få en diagnose, inden for to måneder. Men den offentlige psykiatri har ikke ansatte nok til selv at afvikle ventelisterne. Det skønnes, at omkring 3.000 psykisk syge børn og unge i dag venter på behandling.

– Vi arbejder, alt hvad vi kan, men vi mangler både speciallæger og andre vigtige faggrupper. Vi kan umuligt nå det til i dag, siger ledende oversygeplejerske i Region Midtjyllands Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Vibeke Kivi Kristensen.

Hendes nødråb kommer ikke bag på Venstres psykiatriordfører, Sophie Løhde.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96