– Hver gang jeg står i en børnetøjsbutik eller i en legetøjsforretning og vil købe noget til mit barn på knap et år, så skal jeg angive kønnet. Kønnet er hele tiden kodeordet, siger Anja Majbrit Brygman, som sammen med Mette Gaarde-Fink står bag en ny hjemmeside til feministiske forældre.

Kodeord: køn

Anja mener, at børn meget tidligt bliver behandlet forskelligt og at der bliver forventet forskellige ting af dem.

– For eksempel at piger er omsorgsfulde og stille og drenge er vilde og råber højt, siger Majbrit, og fortsætter:

– De forventninger får konsekvenser for, hvordan drenge og piger kan opføre sig, hvad de kan lege, og hvad de kan forestille sig om sig selv og deres videre liv i samfundet.

– Det kan være svært at sidde som den eneste forælder i børnehavens forældrebestyrelse og få sat køn på dagsorden, mener initiativtageren til hjemmesiden Feministiske Forældre.

Derfor har de to kvinder, som begge blev mødre for et års tid siden, etableret hjemmesiden FeministiskeForaeldre.dk.

– Vi har savnet en stemme til de forældre, der sætter spørgsmålstegn ved den kønnede påvirkning, børn udsættes for. De forældre som synes, at børn ikke skal puttes i en af to kasser – dreng/pige, men som ønsker at deres børn kan bevæge sig på tværs af forestillinger om køn, så børnene får lige rettigheder, muligheder og pligter, fortæller Anja.

Anja har selv oplevet, at hendes barn blev udsat for en »kønnet påvirkning«. Allerede mens hun var gravid, lagde hun mærke til at både hendes og andres ufødte piger ofte blev omtalt som »prinsesser«. Og der bliver tit sagt »Hvor er du lille og fin« til hendes datter, mens noget lignende aldrig bliver sagt til drengebørnene i mødregruppen. Hun har også snakket med sin mand om hvordan de snakker til deres barn:

– For vores datter er også fræk, sjov, fjollet, stærk, vild, sej og ikke bare fin. Fin refererer jo alene til hendes ydre fremtoning og ikke til noget, hun gør, som hun siger.

Skal ikke sidde alene

Idéen bag hjemmesiden FeministiskeForaeldre.dk er at den skal inspirere og informere forældre, der ligesom Anja og Mette selv ønsker at sætte køn og forældreskab på dagsordenen både derhjemme og i daginstitutioner. Derudover er det også meningen at den skal fungere som debatforum og community:

– Her kan man dele erfaringer, undren og problemstillinger med andre feministiske forældre. Man kan også f.eks. danne forældregrupper gennem websitet for at få et lokalt netværk, man kan mødes med, fortæller Anja.

De to initiativtagere håber, at siden netop vil få forældre til at knytte kontakter og gå sammen – både i cyberspace og ude i virkeligheden.

– Det er på alle måder godt, at man kan snakke med nogen på nettet, der sidder med de samme tanker og på den måde være en del af et netværk med et nuanceret syn på børn, mener Anja.

Både fordi det kan synliggøre at »de individuelle erfaringer ofte afspejler generelle tendenser«, og fordi det kan gøre det meget lettere at gøre noget i praksis.

– Det kan være svært at sidde som den eneste forælder i børnehavens forældrebestyrelse og få sat køn på dagsorden. Derfor er det vigtigt, at man har et forum, hvor man kan finde oplægsholdere, børnebøger, inspirationslister m.v. og snakke med andre om, hvordan man kan gribe tingene an.

Lyserød og lyseblå leg

Daginstitutionerne er vigtige – selvom hjemmesiden også handler om f.eks. ligestilling i parforholdet og om hvordan man som forælder selv kønner børn, bliver Anja ved med at komme ind på institutionerne. Hjemmesiden er henvendt til alle slags forældre, bl.a dem der oplever, at aflevere et barn i daginstitutionen og otte timer senere henter en »prinsesse«, der aldrig bliver opmuntret til, eller får mulighed for, at lege i puderummet, siger hun.

Også institutioner, som har lyst til praktisere ligestillingspædagogik, kan hente inspiration på siden, mener kvinderne bag.

Og det er ikke kun i forhold til daginstitutioner, de mener, der er et behov for hjemmesiden:

– Vi oplever, at alt fra legetøj til fritidsaktiviteter målrettes et bestemt køn – ikke til alle børn. Alt bliver opdelt i drenge- og pige- dit og dat, også fordi det er en smart måde at tjene penge på. I stedet for at markedsføre de samme Legoklodser til alle børn, så laver man i stedet Lego til piger og Lego til drenge, og legetøjet er i høj grad udviklet med kønnede forventninger om, at piger vil lege relationslege og at drenge vil lege med »noget der kan noget«.

Anja håber at hjemmesiden kan være en modvægt til den udvikling, for det er der brug for, mener hun:

– Hele det kønsmaskineri som børn bliver vredet igennem synes i disse år at få tilført både økonomiske midler og ideologisk brændstof f.eks. i kraft af bøger, der fokuserer på, at drenge og pigers hjerner angiveligt er forskellige.

Feministisk aktivisme

Både Anja Majbrit Brygman og Mette Gaarde-Fink har også inden de blev mødre arbejdet feministisk. De mener heller ikke, at en hjemmeside er den eneste front, der skal kæmpes på i forhold til køn, børn og forældreskab. Men Anja fortæller, at hun siden hun er blevet forælder har fået brug for, at feminismen både foregår i det offentlige rum og i hendes privatliv:

– Feminismen er for mit vedkommende blevet en mere privat ting i det år, der er gået. Både fordi amning og feministiske møder, oplæg og foredrag ude i byen om aftenen har kollideret, men også fordi det pludselig bliver meget konkret, at køn spiller en afgørende rolle i måden, hvorpå børn bliver mødt. Jeg har tænkt over, om jeg mon ville kalde en dreng for »lille mus« som kælenavn, hvilket jeg nogle gange har kaldt min datter. Det er på mange måder et nyt spejl, der bliver holdt op foran mig, når jeg er sammen med min datter.

Lige nu er det derfor hjemmesiden, de aktivistiske kræfter bliver brugt på. Arbejdet foregår i fritiden og hjemmesiden er klar den 1. august.