Skal vi frede Graffiti? Sådan lød emnet på et debatmøde den 12. juni, der fandt sted i et stort telt opsat i Sydhavnen i København, ved graffiti muren bag ved H.C. Ørsted Værket.

Den direkte og meget lokale anledning var den lange betonmur bag H.C. Ørsted Værket med nogle af Københavns flotteste graffitimalerier. Den står nu til at blive revet ned, for at give plads til endnu et stort byggeri ved havnen – og debatmødets spørgsmålet var bl.a., om muren kan fredes, og om graffiti principielt skal fredes.

Graffitiværket »Evolution« stopper ved istiden, for der hørte den økonomiske støtte til kunstneren op. Nu rives hele muren sandsynligvis ned, hvis ikke graffitimaleriet findes bevaringsværdigt.

Foreningen Bygningskultur Danmark stod bag arrangementet, der blandt oplægsholderne havde Alan Ket, graffiti entreprenør fra New York samt formand for det særlig bygningstilsyn, og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Christoffer Harlang.

Graffitikunst bliver mainstream
Alan Ket fortalte om graffitien i New York, og viste billeder af nogle af de første og mest berømt pjeces, som graffiti malerier hedder på fagsprog. Han fortalte om de graffitikunstnere, der har inspireret andre kunstnere over hele verdenen, og om hvordan graffitistilen er blevet kopieret af reklame og mærkevarebranchen. Han viste billeder af flere værker, og fortalte om hvordan de bliver fjernet, murene revet ned eller graffitien blevet overmalet.

– De eneste værker der bliver bevaret i N.Y., er værker der beskriver død, sorg og tab, f.eks. R.I.P.-værker som mindes en person, der er død, eller som minder om begivenheder som for eksempel 11. september 2001. Men ingen af alle de værker, der er sjove, og vækker glæde bliver bevaret.

Alan Ket kom også med eksempler på, at graffitikunst er blevet en del af den anerkendte kunstverden. Den franske graffitiartist Zevs, kan man i øjeblikket se på ny Carlsberg Glyptoteket i København, og der er andre kunstnere, der bliver udstillet på Tate Museum i London og Museum of Modern Art i New York. Nogle af kunstnernes værker bliver solgt på auktioner for flere hundrede tusinde kroner.

Men ude i gaderne er det stadig en krig om det offentlige rum, og der er kun tabere: Byerne bruger millioner af dollars på at fjerne graffitiværkerne, og kunstnerne kommer i fængsel, eller får store bøder.

Der skal en lovændring til
Christoffer Harlang, formand for Det Særlige Bygningssyn under Kulturministeriet, der til indstiller bygninger til fredning, fortalte, at problemet er, at det ifølge den nuværende lov kun er muligt at frede bygninger på grund af deres arkitektoniske eller historiske kvalitet, men ikke hvis der er et kunstværk på bygningen.

Han sammenlignede graffiti og tatoveringer, der begge er kunstformer, som forgår med tiden, og nævnte ligeledes kunstneren Christos indpakning af den tyske rigsdagsbygning, som også er et stort kunstværk på en bygning, med en begrænset levetid.

Ifølge Harlang er der desuden ingen tvivl om, at graffiti er hærværk og ulovligt. Det skal respekteres, mener han, men er samtidigt udmærket klar over, at graffiti er en reaktion imod samfundet, og derfor svært at stoppe. Ifølge Christoffer Harlang skal der en lovændring til, hvis graffiti skal fredes.

I Bygningskultur Danmarks debatmagasin »Historien fortsætter«, bliver der stillet spørgsmål om, hvorvidt graffiti skal bevares, og om graffiti kan betragtes som kulturarv. Her står der blandt andet:

»Finder man en helleristning, eller en inskription fra 1700-tallet, bevares det, mens alt det der laves i dag, fjernes«.

Men som en tilhører spurgte under debatten: Ødelægger fredning af graffiti i virkeligheden ikke selve idéen bag, nemlig at det laves ulovligt et offentligt sted, og derfor kan males over eller fjernes af dem som lyster?