Søndag den 11. maj blev en kurdisk kvinde ramt af tre skud gennem et vindue i et kvindekrisecenter, hvor hun havde søgt beskyttelse. Ronak blev ramt i halsen, siden og benene, og måtte fire timer på operationsbordet for at overleve angrebet.

Kvinders vilkår er blevet drastisk forværret siden Saddam Hussein-regimets fald. Blandt andet er antallet af æresdrab stærkt forøget.

Kvinden er det seneste offer for den voldsomme række af æresdrab, der begås i hele Irak. Mange bliver dræbt ved at få hældt benzin eller petroleum over sig og antændt. Andre bliver kvalt eller skudt.

FN anslår ifølge den britiske avis The Independent, at mindst 255 kvinder døde af æresrelaterede drab i de første seks måneder af 2007 i selvstyreregionen Kurdistan, som har en befolkning, der udgør omkring en femtedel af hele landet.

Æresdrab anses for endnu mere almindeligt i andre dele af Irak, hvor stats- og regeringskontrollen er brudt sammen efter Saddam Hussein-regimets fald i 2003.

Flere drab pga. mobiltelefoner med foto og video
Ud over lovløshed anslås en af årsagerne til en massiv stigning i antallet af æresdrab på kvinder at være udbredelsen af billige mobiltelefoner, der kan tage fotos. Mænd tager billeder af sig selv og deres kærester, når de har sex, og sender billederne videre til deres venner. Resultatet kan blive en dødelig udgang i et samfund, hvor før- og udenomsægteskabelige sexforhold bliver brugt som retfærdiggørelser af drab.

Det første kendte tilfælde af æresdrab, der udgik fra registreringen af sex på en mobiltelefon, daterer sig tilbage til 2004. En videooptagelse af et forhold mellem en ung mand og en 17-årig pige cirkulerede rundt i den kurdiske hovedstad, Arbil. To dage senere blev pigen dræbt af sin familie og en uge senere blev den unge mand dræbt af sin.

Og siden har der været en forøgelse af antallet af kvinder – og det er oftest kvinder, der udsættes for straf – som bliver udsat for voldelige hævntogter på grund af registreringen af en del af deres kærlighedsliv på mobiltelefoner.

Mindst 350 kvinder blev i 2007 udsat for vold som et resultat af ’beviser’ på mobiltelefoner. The Independent skriver, at det er en fordobling i forhold til året før. Avisen bygger sit tal på oplysninger fra The Institute for War and Peace Reporting, som på sin side har indsamlet tallene fra kvindeorganisationer og politioplysninger omkring den kurdiske by Sulaymaniyah.

Tallet er dog formodentlig højere, da lig ofte bliver begravet i bjergene, og fordi volden ofte forbliver skjult, da beskyldninger om amoral er forbundet med skam.

Minutiøs planlægning
Straffeaktionerne er ofte planlagt i detaljer. I sagen om Ronak, hvis rigtige identitet ikke afsløres i artiklen i The Independent, havde gerningsmanden omhyggeligt valgt et tomt kontor over for det asyl, hvor Ronak havde søgt beskyttelse mod sin mand. Han har formodentlig ligget på lur i lang tid.

Ronak, der er mor til tre børn, kommer fra en faldefærdig bydel i Chamshamal, der ligger på hovedvejen mellem Sulaymaniyah og Kirkuk. Hun var flygtet fra sit hjem efter at være blevet beskyldt for utroskab af sin mand og af frygt for et æresdrab. I første omgang fik hun beskyttelse hos politiet. Men i marts måned i år blev hun sendt videre til et kvindekrisecenter i Sulaymaniya, der er et ud af seks krisecentre for kvinder i Kurdistan.

Ronak har formentlig følt sig i sikkerhed. Hun boede på første sal i centret sammen med fire andre kvinder. Vinduerne ind til centret var dækket med gardiner bortset fra et, der var taget ned mellem køkkenet og badeværelset.

Kl. 23 om aftenen den 11. maj blev Ronak skudt, da hun passerede vinduet.

Sekularitet i Kurdistan
Kvinders stilling i det irakiske samfund er blevet dramatisk forværret siden den amerikansk ledede invasion og besættelse af landet i marts 2003. På trods af det alarmerende antal æresdrab, er Kurdistan et af de områder, hvor kvinders rettigheder er blevet forbedret, fordi regeringen her er sekulær – i modsætning til f.eks. Bagdad, hvor religiøse partier er ved magten.

Det kurdiske politi og retvæsen hjælper kvinder, der bliver truet med at finde beskyttelse. Der er således seks kvindekrisecentre i Kurdistan, men ingen i Bagdad og Basra.