Amnesti International har den 6. maj udsendt en rystende rapport om de menneskelige rettigheder og den humanitære krise, det somaliske folk står overfor.

Etiopiske tanks på Bakara-markedet i Mogadishu.

Amnesti langer i særdeleshed ud imod de etiopiske besættelsestropper og den somaliske regering, som er ansvarlig for at sikre menneskerettighederne.

– Folk i Somalia bliver dræbt, voldtaget og torteret. Plyndringer er udbredte og hele kvarterer bliver ødelagt, sagde Michelle Kagari, vicedirektøren for Amnesti Internationals Afrika- program fra Nairobi.

– Vidner beskriver over for Amnesti International en stigende anvendelse af, hvad de lokale kalder ’at slagte’ eller ’dræbe som geder’, idet de henviser til drab ved at snitte struben over. Ofrene for disse drab får ofte lov til at ligge i pøle af blod i gaderne, indtil de væbnede mænd, der også inkluderer snigskytter, forlader området, siger han.

Mord, voldtægter og bombninger
I et tilfælde fandt en 15-årig pige sin far med struben snittet over, da hun kom hjem fra skole.

I et andet tilfælde fortalte en 56-årig kvinde, Haboon, at nabokonens 17-årige datter var blevet voldtaget af de etiopiske tropper. Da nabokonens 13 og 14-årige sønner forsøgte at forsvare deres søster, blev de slået af soldaterne, som også stak deres øjne ud med deres bajonetter. Pigen ligger i koma, som et resultat af de skader, hun led under voldtægten.

En anden 56-årig kvinde fortalte, at da hun skulle til at gå i seng, ville hun først hente noget trækul. Mens hun var ude af huset, blev det ramt af en raket. Hun sagde: »Da jeg kom tilbage kunne jeg slet ikke finde huset«. Hendes mand og hendes sønner var blevet dræbt under angrebet.

Guled, som er 32, sagde, at han så sine naboer blive ’slagtet’. Han sagde, at han har set mange mænd, hvis struber var skåret over, og hvis lig var blevet efterladt i gaden. Nogle havde fået deres testikler skåret af. Han så også mange kvinder, der blev voldtaget. I et tilfælde var hans nyligt gifte nabo ikke hjemme, da hans kone blev voldtaget af over 20 etiopiske soldater.

Lighedstegn mellem besættelses- og oprørsstyrker
– Vidnesbyrdene, vi har modtaget indikerer stærkt, at der er begået krigsforbrydelser og mulige forbrydelser mod menneskeheden af alle parter i konflikten i Somalia – og ingen er blevet holdt ansvarlig, sagde Kagari.

Amnesti sætter med andre ord lighedstegn mellem de handlinger en ulovlig besættelsesmagt, foretager sig, og de grupper, der bekæmper besættelsesmagten.

Da EU-kommissionen for godt et halvt år siden blev bekymret for et medansvar for bombningerne af de civile områder og de store omkostninger for civilbefolkningen, slap man uden for problemstillingen ved at henstille til begge parter at undlade at bruge de civile områder til krigsførelse.

Amnesti opfordrer dog også til en uvildig undersøgelse af USA’s, EU’s og andres roller, som har bakket op omkring den etiopiske besættelse.

Overgreb en reaktion på nederlag
Den sidste bølge af vold fra de etiopiske styrker i Mogadishu kom som reaktion på en lang række nederlag ved fronterne. Den ene by og den ene region efter den anden var blevet angrebet af oprørere.

Hovedruten for de etiopiske forsyningslinjer følger Shabelle-floden fra den etiopiske grænse og til Mogadishu, hvor den passerer en række byer.

Alle disse byer er gentagne gange blevet erobret af styrker fra Unionen af Islamiske Domstole, men ofte forlader man dem igen for at skåne indbyggerne for kampe. Som oftest flygter regeringsstyrkerne, når de hører, at oprørerne er på vej mod en by, mens den etiopiske hær tilsyneladende planløst flakker rundt i områderne og udsættes for gentagne angreb.

Byen Beledwein, som er hovedstad i Hiiraan-regionen, ligger kun 13 kilometer fra den etiopiske grænse, og den er stadig besat af oprørerne.

Herredømmet over Bule Burde lidt længere mod syd, og Johwar og Balad, der ligger henholdsvis 90 og 30 km. fra Mogadishu, skifter hele tiden.

Selv Baidoa i Middle Shabelle regionen, som er base for parlamentet, er udsat for gentagne angreb, og eksperter hævder i følge Reuters, at det kun er et spørgsmål om tid, før også Baidoa bliver erobret.

I selve Mogadishu er langt størstedelen af byen blevet befriet for etiopiere og regeringssoldater, som kun holder til i baser omkring præsidentpaladset, og i disse baser bliver de angrebet dagligt.

Det var den etiopiske hærs elitestyrker, der angreb Somalia for halvandet år siden og bragte den nuværende regering til Mogadishu på ryggen af de etiopiske tanks. I dag er disse elitetropper ved at forbløde.

Forsøg på løsning
Både det etiopiske regime, såvel som det internationale samfund, der godkendte det etiopiske og amerikanske angreb på ’islamiske terrorister’, leder desperat efter en udvej for at få bragt den etiopiske besættelse til ophør.

Derfor har man prøvet, at få sat en ny premierminister til magten i Somalia, som man præsenterede som en »fredens og forsoningens mand«. Hans opgave var i første omgang at forsøge at få andre afrikanske lande til at efterfølge etiopierne som besættelsesmagt – en taktik, der er mislykkedes.

Hans troværdighed led et alvorligt knæk, da han efter et etiopisk angreb på en fredelig moske, hvor folk også fik skåret struben over, udtalte, at »regeringen og den etiopiske allierede har ret til at forsvare sig, når de bliver angrebet hver dag«.

Det etiopiske og amerikanske eventyr i Somalia har efterladt et land og en hovedstad, hvor mere end en million mennesker har måttet flygte fra de etiopiske tropper til overfyldte flygtningelejre, hvor mange dør at sult, af mangel på rent vand og nødvendig medicin.

Men i dag, hvor det står helt klart for etiopierne, at der ikke vil komme nogen og hjælpe dem ud af det somaliske morads, er det etiopiske regime blevet tvunget til at indtage en anden holdning, for nu bakker man op omkring betingelsesløse forhandlinger mellem regeringen og oprørsalliancen.