Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Irak: US-lejesoldater kan straffrit voldtage kolleger

3. maj 2008 - 12:09

Irak: US-lejesoldater kan straffrit voldtage kolleger

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ole Wugge Christiansen

– Amerikanske kvinder, der arbejder i Irak og Afghanistan bliver fortsat overfaldet seksuelt, mens deres overfaldsmænd går fri, sagde den amerikanske senator Bill Nelson, der den 9. april havde indkaldt til en høring i Senatets afdeling for udenrigsanliggender.

JPEG - 96.5 kb
Amerikanske lejesoldater i Irak kan tilsyneladende frit voldtage deres kvindelige kolleger, der befinder sig i et juridisk ingenmandsland.

Her havde en 42-årig kvindelig ambulancefører, Dawn Leamon, fortalt, hvordan hun i januar var blevet bedøvet og voldtaget – og derefter havnet i et juridisk limbo.

Dawn Leamon er ansat i et skuffefirma til det amerikanske firma, KBR, og voldtægtsmændene var ifølge hende andre ansatte i KBR.

Hun kan ikke umiddelbart få afprøvet sin sag ved en domstol og hendes overfaldsmænd går tilsyneladende fri for enhver form for retsforfølgelse og straf.

Bedøvet og voldtaget
Dawn Leamons historie kom første gang til offentlighedens kendskab i marts måned 2008, hvor det amerikanske ugemagasin The Nation offentliggjorde et interview.

Hun fortalte her, hvordan hun i januar havde indtaget en drink sammen med nogle mandlige kolleger i en mindre lejr i det sydlige Irak, Camp Harper, hvor der både var amerikanske soldater og privatansatte fra de amerikanske firmaer, Kellogg, Brown & Root LLC (KBR) og Service Employees International Inc. (SEII). Det sidste er et skuffefirma for KBR med adresse i skattely på Cayman Islands.

Leamon fortalte, at hun kun fik et enkelt glas spiritus, og at hun ikke indtog mere end et par slurke af indholdet. Ikke desto mindre står resten af aftenen uklar for hende. Det eneste, hun husker, er, at hun skreg om hjælp, mens hun blev voldtaget analt og oralt.

I de næste halvanden måned fik Leamon besked på at tie om hændelsen af hendes overordnede i KBR, et tidligere datterselskab til det omskridt firma Halliburton, der har opnået meget store kontrakter i Irak i kølvandet på USA’s invasion i 2003.

Lejrens forbindelsesofficer bad hende ligeledes om ikke at tale om hændelsen med andre. Og hun blev bedt om at underskrive flere dokumenter, hvor hun skulle indvilge i ikke at diskutere hændelsen offentligt.

Flere voldtægtssager
Dawn Leamons historie er kun én af flere om seksuelle overfald på kvindelige ansatte i de private firmaer, der udfører opgaver for det amerikanske militær i Irak og Afghanistan.

Sagføreren Todd Kelly fra Houston siger ifølge The Nation, at hans firma alene har 15 klienter, der klager over at være blevet udsat for seksuelle overgreb og chikanerier, der skal være begået af ansatte i Halliburton og dets tidligere datterselskab KBR samt SEEII.

En af de sager, som Todd Kelly fører, kom i december 2007 til offentlighedens kendskab. Det skete ved en høring i et udvalg for både Senatet og Kongressen, hvor den 22-årige tidligere ansatte i Halliburton/KBR, Jamie Leigh Jones, fortalte om dels en massevoldtægt for to år siden i Irak, ligeledes udført af medansatte i KBR (der på dette tidspunkt stadig var et datterselskab til Halliburton) i Irak, og dels sine problemer med overhovedet at få rejst en retssag om overgrebet.

JPEG - 34.7 kb
Jamie Leigh Jones, til venstre, der tidligere arbejdede for KBR, bevidnede overfor Kongressen, at hun var blevet massevoldtaget af kollegaer i Irak i 2005. Mary Beth Kineston, også en tidligere KBR arbejder, siger, at hun er blevet seksuelt angrebet af en chauffør, befamlet af en anden ansat og fyret, da hun klagede.

Også Jones blev voldtaget efter formodentlig at være blevet bedøvet med rohypnol i en drink. Hun vågnede op dagen efter med smerter, og blev derfor undersøgt af en amerikansk militærlæge, som tilkaldte KBR’s sikkerhedstjeneste. Hun blev herefter taget med til et militærhospital.

– De bekræftede, at jeg var blevet voldtaget på mere end én måde, sagde Jones.

En voldtægtsrapport blev udarbejdet og sagen overladt til KBR’s sikkerhedsafdeling.

Herefter er der uenighed om det videre forløb. KBR siger, at det reagerede på Jones påstande ved at placere hende i sikre omgivelser, med firmarepræsentanter, der tilbød hjælp, og mulighed for at ringe til hendes forældre.

Jones siger derimod, at hun blev spærret inde uden mulighed for at få mad eller drikke og uden adgang til en telefon. Det lykkedes hende kun at komme ud, fordi hun fik lokket en telefon fra en vagt, og ringet til sin far, der mobiliserede politiske forbindelser, som hjalp med at få hende sat fri.

Jamie Leigh Jones venter lige nu på en domstolsafgørelse af, om hun må anlægge en sag ved de amerikanske domstole, eller om hun vil blive tvunget til at underlægge sig en bindende voldgiftskendelse, sådan som KBR insisterer på.

Hvis firmaet får sin vilje – og KBR ønsker det samme i sagen om voldtægten af Dawn Leamon – vil det i praksis betyde, at seksualforbrydere i de private firmaer i Irak ikke er underlagt almindelig kriminallovgivning.

Dick Cheney bagmand for voldgiftssystem
Når sagerne om seksuelle overgreb, der begås af ansatte i de private firmaer i Irak, er ved at ende i et juridisk limbo, skyldes det et voldgiftssystem, som blev indført i Halliburton i 1997, da den nuværende amerikanske vicepræsident, Dick Cheney, var administrerende direktør i firmaet.

Alle ansatte i Halliburton og underselskaber bliver ved deres ansættelse bedt om at underlægge sig et internt voldgiftsystem. KBR har ført den praksis med sig også efter løsrivelsen fra Halliburton.

To lavere domstole i USA har erklæret voldgiftssystemet ulovligt, men en højesteret i præsident Bush’ hjemstat Texas har overtrumfet disse kendelser.

Og det betyder i praksis, at ansatte som Jones og Leamon risikerer at skulle afstå deres juridiske rettigheder til at få afprøvet deres sager ved uafhængige domstole og uden nogen muligheder for at anke kendelser i voldgiftssystemet.

Flere hindringer for at få rejst retssager
Jamie Leigh Jones står ifølge The Nation over for to hindringer i for at få afprøvet sin sag ved domstolene.

Den første består af den såkaldte »Forordning 17«, der blev indført i Irak af amerikaneren Paul Bremer, der leder genopbygningen af landet. Den betyder, at ansatte i firmaer, der har kontrakter med det amerikanske militær, ikke kan blive retsforfulgt af det irakiske retsvæsen.

Den anden består i at rejse sagen i USA.

Teknisk set er der ikke noget i vejen for, at Jones’ sag kan tages op i USA’s føderale retssystem, men det amerikanske justitsministerium har ikke vist interesse for at følge op på hendes sag – eller nogen andres: I to år har det amerikanske justitsministerium ikke indbragt nogen som helst anklager om kriminalitet for det føderale retssystem.

Scott Horton, der er lektor ved det juridiske fakultet på Colombia Univercity i New York med speciale i lovgivning under væbnede konflikter, siger ellers, at der ikke er nogen rationelle årsager til, at det amerikanske justitsministerium afstår fra at retsforfølge anklager om kriminalitet.

Læs mere i artiklerne »KBR’s Rape Problem« og »Another KBR Rape Case« på hjemmesiden for The Nation (engelsksproget)

Retsforfølgelse for forbrydelser som voldtægter kan ifølge Horton sagtens ske efter den amerikanske lovgivning, men det kræver, at der er nogen, der ønsker det.

Horton undrer sig over, hvad 200 kontrakt- og fastansatte fra Justitsministeriet, der er udstationeret i Irak, egentlig bestiller. For der er ifølge ham ikke blevet afsluttet en eneste kriminalsag om vold, der omfatter ansatte i amerikanske firmaer på kontrakter siden invasionen i 2003.

– Vi har en hel juridisk procedure på plads til løsning af militære kriminelle overgreb, når soldater begår forbrydelser, men for de 180.000 ansatte på private kontrakter derovre, er det ingenting, siger han til The Nation.

Heller ikke søgsmål ved civile retsinstanser ser ud til at kunne hjælpe på tingene. KBR ser nemlig ud til at få lov til at holde sagerne om voldtægter inden for sit private voldgiftsystem.

I februar bestemte en føderal distriktsret i USA, at en anden KBR-ansat, Tracy Barker, der også siger, at hun er blevet udsat for seksuelle overgreb, ikke kunne præsentere hendes sag i en åben retssag.

Og bliver den retspraksis opretholdt, betyder det, at hverken Jamie Leigh Jones eller Dawn Leamon kan få deres formodede voldtægtsmænd dømt.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96