Sent om aftenen den 11. april går Michael ind i H.C. Ørstedsparken i det indre København, og er netop passeret broen midt i parken. Han kan skimte forskellige folk rundt omkring i parken. Pludselig springer fire-fem sortklædte mænd frem fra et buskads. Michael beslutter sig for at vende om og begynder at gå i den modsatte retning.

– Jeg lagde mærke til, at nogen af dem havde sorte handsker på, og deres adfærd – det at de bare kom så pludseligt ud af mørket – virkede lidt foruroligende. Så jeg var på vej i den retning, jeg kom fra, og mærkede så et kraftigt slag i baghovedet.

Efter overfaldet på Michael klistrede ukendte aktivister advarselsplakater op i området omkring H.C. Ørstedsparken.

– Da jeg vendte mig om, kunne jeg se, at det var den samme gruppe af mænd, som var hoppet frem fra buskadset. Jeg nåede kun lige at spørge, hvad de havde gang i, før de hoppede på mig.

Ingen reagerer på nødråb
De eneste detaljer Michael når at registrere ved hans overfaldsmænd, er, at de alle er maskerede med sorte elefanthuer. De fortsætter deres angreb, og der går ikke mange sekunder, før han ligger på jorden, og prøver at beskytte sit hoved og ansigt imod de mange slag og spark, som hagler ned over ham. Han prøver også at rejse sig og flygte, men han når ikke mange meter, før overfaldsmændene er over ham igen.

– På det tidspunkt begyndte jeg at råbe om hjælp, jeg så mindst tre personer i parken tidligere, og jeg er ikke i tvivl om, at de vidste, hvad de skete. Hvis vi bare havde været fire mod fem, så kunne det være, at overfaldsmændene havde givet op, fordi det havde været for farligt for dem. Men der kom ingen.

Lige så pludseligt som de dukkede op, løber overfaldsmændene væk. Michael skynder sig ud af parken. På dette tidspunkt går det fulde omfang af hans skader op for ham, da han kigger ned på sine hænder, og ser, at de er dækket af blod.

På stien, hvor Michael blev overfaldet, var der stadig blod på jorden mere end en uge efter mishandlingen.

På trods af at Michael på det tidspunkt er tydeligt chokeret og har blod i hele ansigtet, på hænder og tøj, går der lang tid, inden nogen af de mange forbipasserende tilbyder ham hjælp.

Michael ringer efterfølgende til en af sine venner, der henter ham i en taxi. De tager hjem og vasker hans ansigt, og derefter på hospitalet, hvor det konstateres, at han i hvert fald ikke har brækket noget. Næsten en uge efter overfaldet har Michael stadig kraftige smerter i ben og skuldre samt dybe rifter i ansigtet.

Kommunal kamp mod bøssesex
Både i LGBT-miljøet (LGBT: Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender/Transsexual) og i store dele af den øvrige befolkning er H.C. Ørstedsparkens funktion som »cruising område« – hvor mænd, der ønsker at dyrke sex med mænd, mødes – almindeligt kendt.

Og »Bøsseparken« har da også været centrum for kommunalpolitisk slagsmål mellem politikere fra venstrefløjen og forskellige centrum-højre partier.

Da tidligere bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) gennemførte en kraftig beskæring af parkens buske og træer i et forsøg på at begrænse bøssernes seksuelle udfoldelser i parken, havde det ingen synderlig virkning, og både aktionsgrupper og Enhedslistens nuværende folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen plantede siden hen nye buske i parken i protest mod den hetz og chikane, der er mod bøsser i København, og som en manifestation af seksuelt frisind.

Et planlagt overfald
Men udover den kommunale indsats mod bøsser og biseksuelle mænds brug af parken, er der også andre mere hårdtslående kræfter, der truer disses brug af parken. I LGBT-miljøet er der flere forlydender om jævnlige voldelige overfald i H.C. Ørstedparken.

Ifølge Johan Nielsen, der er aktiv i forskellige radikale seksualpolitiske sammenhænge, bl.a. foreningen KLAM, som har holdt flere arrangementer i parken, er det dog ikke så tit, at man hører om overfald, der er så velorganiserede, som overfaldet på Michael lader til at være.

– Det drejer sig ikke om en gruppe mænd, der har været på vej i byen og lige spontant fik lyst til at smutte forbi »Bøsseparken« for at tæve lidt på nogen bøsser. De har siddet og planlagt og aftalt, hvornår og hvordan det skulle gøres. De har taget sort, ens tøj på, de har maskeret sig og nogle af dem havde endda handsker på så de kunne undgå blod på hænderne. Det var altså ikke bare en tilfældig udflugt.

– Ikke at det ville være mere acceptabelt, men det at nogen i den grad planlægger og udfører et overfald så præcist og grundigt, det er farligt, og noget man bør tage sine forholdsregler imod.

Mener du, at bøsser og biseksuelle mænd skal afholde sig fra at benytte parken til cruising?

– Jeg mener klart, at dem der bruger parken, skal fortsætte med at bruge den. Vi ved alligevel ikke, hvornår sådan et overfald sker igen. Jeg vil hellere opfordre til, at man løser problemet på anden vis, måske skal vi til at være lidt bedre til at passe på hinanden, siger Johan Nielsen.

Michael er et opdigtet navn, da vedkommende ønsker at være anonym. Redaktionen er bekendt med hans identitet.