Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Karen Jespersen forlænger fiaskolov

1. april 2008 - 12:08

Karen Jespersen forlænger fiaskolov

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af dagbladet Arbejderen

Velfærdsminister Karen Jespersen trodser kritik fra både boligselskaberne og sine egne embedsmænd, når hun tirsdag den 1. april fremsætter forslag i Folketinget om at forlænge loven om salg af almene boliger.

I en evalueringsrapport fra august 2007 konkluderer ministeriets egne embedsmænd ellers, at loven har været en fiasko og bør ændres. Det fremhæves blandt andet at der, trods en skævvridende rabat på 30 procent af boligprisen, næsten ingen interesse har været for køb i sektoren.

– Rapporten afslører hvad vi hele tiden har sagt, nemlig at loven har været en fiasko. Da den blev indført for tre år siden, regnede regeringen med, at der ville blive solgt 5000 boliger i løbet af de første tre år. I virkeligheden er der kun blevet solgt 5-10 stykker, siger formand for Boligselskabernes Landsforening, Henning Kirk Christensen.

Han kalder det uforståeligt, at ministeren alligevel fremsætter forslag om forlængelse af loven, og beklager, at boligselskaberne ikke har haft adgang til at se evalueringsrapporten.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96