Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > USA: Iran står bag bomber i Bagdad

25. marts 2008 - 12:09

USA: Iran står bag bomber i Bagdad

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Martin Lindblom

De morterer og raketter, der søndag regnede ned over den såkaldt »Grønne Zone« i Bagdad, stammede fra Iran, og oprørerne, der fyrede dem af, var trænet, finansieret og udstyret af iranerne.

Det hævder den amerikanske hærs øverst kommanderende i Irak, general David Petraeus, ifølge det britiske nyhedsbureau BBC.

I interviewet hævder Petraeus, at meget af volden i Irak udføres af den iranske Quds Styrke, der er en afdeling af Irans Revolutionære Garde.

Der er endnu ikke kommet nogen officiel reaktion på anklagerne fra Iran.

Ingen blev dræbt i den Grønne Zone under angrebet, men vildfarne raketter slog 15 civile irakere ihjel.

Andre steder i Irak kostede bilbomber, raketangreb og skyderier over 50 mennesker livet og bragte bl.a. antallet af dræbte amerikanske soldater op på mere end 4.000 siden invasionen for fem år siden.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96