Den nye finanslovsaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance kommer til at betyde, at en lang række anlægsarbejder i kommunerne vil blive udskudt. Den gennemgribende modernisering af den offentlige sektor, som regeringen ellers lovede i valgkampen i efteråret 2007, udsættes til en usikker fremtid.

Det skyldes at finanslovsaftalen indebærer, at kommuner, der ovrskrider anlægsbudgetterne for 2008, kan straffes økonomisk.
Det indebærer, at det er slut med nye børnehaver, forbedringer af sportsanlæg og renoveringer af parker og pladser i mange kommuner.
Mange kommuner har nemlig allerede fastlagt hvad anlægsbudgetterne for 2008 skal bruges til – og mange af dem består af opgaver, der var udskudt fra 2007, blandt andet på opfordring af daværende finansminister Thor Pedersen, der ville undgå overophedning af økonomien.
Kommunerne kan hverken bruge egne penge fra 2008-budgettet eller få del i regeringens 25 milliarder kroner store kvalitetsfond til nybyggeri og modernisering af den offentlige sektor, for overskridelsen vil blive straffet krone for krone, skriver Politiken.
I Århus betyder det, at 40 procent af anlægsudgifterne på 630 mio. kr. må udskydes, og tirsdag den 11. marts lavede Købehavn et anlægsstop, der går ud over byggeopgaver ved skoler og idrætsanlæg.
.
Aalborg melder om udskydelser af anlægsprojekter for flere millioner kroner, Horsens skære 200 milloner af anlægsbudgettet, og Favrskov har allerede brugt 215 millioner kroner af 2008-rammen på 228 mio. kr. på uafsluttede projekter fra 2007.
I Frederikshavn frygter den socialdemokratiske borgmester Erik Sørensen, at byggeriet af en ny skole må udskydes.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96