En føderal domstol bøjede sig onsdag den 13. februar for pres fra Bush-administrationen og nægtede menneskerettighedsorganisationen ACLU, American Civil Libeties Union, at anlægge sag mod flyselskabet Jeppesen Dataplan Inc., et datterselskab til Boeing.

ACLU havde forsøgt at rejse en retssag mod Jeppesen på vegne af tre tilbageholdte i CIAs fangeprogram. Anklagerne mod flyselskabet gik på, at Jeppesen bevidst havde hjulpet med planlægning og logistisk støtte af CIA-transporter til og fra efterretningsvæsnets hemmelige fængsler. Fanger har her været underlagt særdeles hårdhændet afhøring og tortur.
Den amerikanske centraladministration blokkerede for retssagen ved at forfægte, at sagen ville afsløre statshemmeligheder. ACLUs advokat mente ikke, det var tilfældet, da der allerede foreligger kraftige indicier på Jeppesens deltagelse i CIA-aktiviteten i offentligheden, herunder vidneudsagn fra tidligere Jeppesen-ansatte og registreringer af flyvninger, der bekræfter Jeppesens involvering i sagen.
Statshemmelighed - når det passer regeringen
– Rettens beslutning tillader regeringen at involvere sig i tortur, erklære det for en statshemmelighed og derved undslippe enhver undersøgelse af lovligheden af handlingen, siger Ben Wizner, advokat for ACLU.
– Regeringsrepræsentanter er i andre sammenhænge villige til at diskutere CIAs fangeprogram og afhøringer af andre fanger, ikke mindst de seks Guantanamo-fanger, der er anklaget for massemord i denne uge, siger han.
– Regeringen synes tilsyneladende, at sådanne aktiviteter kun er statshemmeligheder, når den udsættes for krav om, der vil hjælpe den med at undgå ansvar for ulovlige programmer, men ikke når det vil hjælpe den med rejse krav om dødsstraf for påstået terrorisme.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96