Når FN-mandatet for USAs tilstedeværelse udløber om 11 måneder, ønsker Bush-administrationen, at mandatet fornys af en direkte aftale mellem det amerikanske og irakiske militær.

Lejesoldater fra Blackwater på patrulje i Irak.

I et forhandlingsudspil til den irakiske regering lægger amerikanerne op til at forsætte det amerikanske militærs nuværende ret til at operere i landet med fuld immunitet – og ønsker at udvide denne ret til også at gælde de private firmaer, der arbejder på kontrakt med den amerikanske regering. USA ønsker desuden forsat kunne holde irakiske borgere i fangenskab.

De amerikanske krav forventes dog ikke at komme igennem uden sværslag. Dels protesterer flere ledende Demokrater i USA imod, at Bush-administrationen indleder forhandlinger, der kan være forpligtende for en kommende centraladministration når Bush går af, dels er der stærk modstand mod de amerikanske krav i Irak.

De private firmaer
Brugen af private firmaer i Irak er omstridt – ikke mindst efter at ansatte i det amerikanske firma Blackwater dræbte 17 civile irakere i det, den irakiske regering kalder et uprovokeret angreb.

Den amerikanske regering har i stadig større grad benyttet private firmaer til at løse opgaver for sig i Irak og Afghanistan. I perioden fra 2004 til 2006 steg kontrakterne med mere end 50 procent årligt – fra 11 milliarder dollars i 2004 til næsten 17 milliarder i 2005 og mere end 25 milliarder dollars i 2006.

Det firma, der har fået de største kontrakter med den amerikanske regering, er KBR Inc, et ingeniør- og konstruktionsgigant, der indtil marts 2006 var et datterselskab til Haliburton. KBR havde kontrakter for mere end 16 milliarder dollars for arbejde i Afghanistan og Irak fra 2004 til 2006.

Mange af de opgaver, de private firmaer udfører, har civil karakter, men nogle firmaer løser også militære opgaver – og kontrol med den boomende private krigsindustri er nærmest ikke-eksisterende.

Lejesoldater udgør samlet set den største styrke i Irak, ud over den amerikanske hær. Lejesoldaterne er også den gruppe, der har lidt de næststørste tab blandt koalitionsstyrkerne – i juli 2006 lød tallet på over 400 dræbte, et tal, der oftest ikke figurerer i de officielle opgivelser.