Den tidligere sovjetiske republik Uzbekistan afskaffede den 1. januar 2008 dødsstraffen. Dermed er landet blevet det 135. land, der i praksis har afskaffet dødsstraffen.

Amnesty International mener på blandt andet den beggrund, at 2007 har været et godt år for organisationens kampagne mod dødsstraf.

Ud over nyheden fra Uzbekistan fremhæver Amnesty også, at FNs generalforsamling den 18. december vedtog en resolution, som opfordrer medlemslandene til at indføre en global udsættelse af dødsstraf.

Dødskammer i Texas, USA.

Desuden har USA indført et midlertidigt stop for henrettelser, mens den amerikanske højesteret afgør, om brugen af dødssprøjter er så smertefuld, at den er i strid med landet forfatning. Og i december afskaffede New Jersey som den første amerikanske stat i 30 år dødsstraffen.

De lande, der henretter flest mennesker i verden, har desuden begrænset deres brug af dødsstraf. Det formodede antal henrettelser i Kina er faldet med en tredjedel de seneste tre år, og USA har i de seneste 10 år halveret antallet af dødsdomme.

Alt i alt har 16 lande afskaffet dødsstraffen siden 1976, så der dag er 90 lande, der har fjernet dødsstraffen fra selve loven, og 43 lande, der har afskaffet dødsstraf i praksis.

Beslutningen om at afskaffe dødsstraffen i Uzbekistan har fået Amnesty til at opfordre andre områder af det tidligere Sovjetunionen til at følge trop og gøre hele regionen til en dødsstraffri zone. Herunder også det eneste land i Europa, der fortsat udøver dødsstraf, nemlig Hviderusland, hvor den sidst kendte henrettelse fandt sted i december 2007.

Iran: fortsatte henrettelser og steninger
Det er dog ikke alle steder, at dødsstraffen er på retur. I de ti første dage af 2008 er 23 fanger blevet henrettet, skriver oppositionsgruppen NCRI, National Council of Resistance of Iran i en pressemeddelelse.

Regimet forsætter desuden med at udføre dødsdomme ved stening, skriver Amnesty på sin hjemmeside. Den sidste stening fandt sted i juli 2007, hvor en mand blev henrettet i Qazvin-provinsen. Hans »forbrydelse« bestod i at have haft et ikke-ægteskabeligt forhold til en kvinde. Kvinden ricikerer ligeledes at blive stenet, skriver Amnesty i en ny rapport.

Iran har ellers i en Højesterets-kendelse fra 2002 besluttet at stoppe udførelsen af dødsstraf ved stening. Men i januar 2008 venter ni kvinder og to mænd på eksekveringen af dødsdomme ved stening.

Henrettelsen i juli er den første stening, der er bekræftet fra officielt hold siden Højesteretskendelsen, men Amnesty skriver, at også en mand og en kvinde i maj 2006 blev stenet til døde i Mashhad.

Stening er en henrettelsesmetode, der skal påføre den dømte smerte. Iransk lov fastsætter, at de sten, der anvendes, skal være store nok til at forvolde smerte, men ikke så store, at offeret dræbes øjeblikkeligt. De dømte bliver under steningen halvt begravet - mænd med jord op til livet og kvinder til brystet. Straffen er særligt beregnet på gifte mænd og kvinder, der dømmes for utroskab.

De fleste, der dømmes til stening i Iran, er kvinder. I det iranske retssystem er kvinder og mænd - i modstrid med internationale standarder - ikke lige for loven, og kvinders ord vejer mindre tungt end mænds under retssager.

Analfabetismen blandt iranske kvinder er langt højere end blandt iranske mænd. Det betyder ifølge Amnesty, at kvinder er i større fare for at underskrive tilståelser af handlinger, de ikke har begået.

Trods denne tragiske virkelighed mener Amnesty, at der er håb om en snarlig afskaffelse af stening. Det iranske parlament diskuterer i øjeblikket en ændring i straffeloven, der kan føre til, at visse steningsdomme omstødes.