Den eneste amerikanske officer, der har været rejst tiltale mod i forbindelse med ydmygelserne af fanger i det Abu Graib fængslet, er blevet frikendt for at have gjort noget forkert af de amerikanske militærmyndigheder.
Oberstløjnant Steven Jordan blev i august måned renset for anklager om at have deltaget i mishandlingen, men dømt for at have brudt ordrer om ikke at diskutere den retslige undersøgelse af hændelserne.
Jordan havde ansvaret for undersøgelserne af amerikanske soldaters mishandling af irakiske fanger i Abu Graib-fængsel i Irak. Men selv om han har indrømmet at have mailet med flere af soldaterne om undersøgelserne af mishandlingen på trods af ordrer om ikke at diskutere sagen med nogen, slipper han nu med en administrativ irettesættelse.
Menige soldater dømt
Elleve menige soldater er blevet dømt for at have udført mishandlingen i Abu Graib – med domme, der går fra nogle få timers samfundstjeneste og op til 10 års fængsel.
Oberstløjnant Jordan figurerer ikke på nogle af de fotografier, der er blevet taget af nøgne irakiske fanger, der blev tvunget til at ligge i en bunke over på hinanden og eller med hundesnor om halsen. Men han var efterfølgende den øverste ansvarlige for undersøgelsen af hændelserne i fængslet.
Han erklærede sig ikke-skyldig i alle anklager, men indrømmede at have mailet til flere af soldaterne om undersøgelserne på trods af ordrer om ikke at diskutere sagen.
Hans forsvarer har argumenteret for, at han ikke havde direkte kontrol over undersøglserne, selv om han formelt ledede undersøgelsen.
Det er militære myndigheder i Washington ved generalmajor Richard J. Rowe, der har annuleret dommen om ulydighed fra august og erstattet den med en administrativ irettesættelse. Det er i praksis en renselse af oberstløjtnanten, fordi irrettesættelser ikke efterlader skriftlige juridiske påtegnelser af sagen..
Ingen placering af ansvar
Det har forsvarere for menneskerettighederne betegnet som stærkt bekymrende.
– Det kan ikke være mere tydeligt, at fangemishandlingen i Irak og Afghanistan, er et resultat af en politik og praksis, der var godkendt af højere rangerende embedsmænd, herunder militære og civile ledere, siger Hira Shamsi fra menneskerettighedsorganisationen National Security Project oaf the American Civil Libeties Union til BBC.
– Selv om overgrebene var systematiske og udbredte, har har placeringen af ansvaret været alt andet end netop det.
Oberstløjnant Jordan har til nyhedsbureauet Associated Press sagt, at han var enig i, at flere menige og officerer, der var ansvarlige for overgreb i fængslet, er sluppet for retsforfølgelse.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96