SF’s formand Villy Søvndal havde håbet, at 100.000 ville lægge pres på regeringen ved at deltage i demonstrationerne i anledning af Folketingets åbning tirsdag den 2. oktober. Skal man tro politiet, blev det ønske ikke indfriet: 50.000 deltagere i København og så nogle få tusinder yderligt i resten af landet, lød deres skøn ifølge Berlingske.dk.
Deltagere i de i alt otte demonstrationer rundt omkring i landet melder imidlertid om stor opbakning. Og på Christiansborgs Slotsplads i København skønnede arrangørerne, at omkring 140.000 havde valgt at deltage i protesterne, heraf de 90.000 i hovedstaden.
Deltagerne var fortrinsvis offentligt ansatte og studerende og elever fra landets uddannelsesinstitutioner. Det, de demonstrerede for, var især ønsket om højere løn samt bedre vilkår for ansatte såvel som brugere i den offentlige sektor, et tema der mere og mere tegner til at blive et af de helt afgørende i den kommende valgkamp.
Forsker: Protesterne kan udløse hurtigt valg
Overfor Nyhedsavisens Internetudgave vurderer forskere tirsdag aften, at demonstrationerne kan få stor effekt.
– Demonstranterne har tidspunktet med sig. Valgkampen er allerede i gang, og derfor er de politiske partier mere lydhøre end ellers. Stort set alle partier ønsker at vise, at de er de bedste til at indfri kravene om mere velfærd, udtaler arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen således til avisen.
Kaj Ove Pedersen, professor i statskundskab på Handelshøjskolen i København, mener ligefrem, at dagens manifestationer kan tvinge Anders Fogh Rasmussen til at udskrive valg:
– Der er ingen tvivl om, at regeringen nøje holder øje med hvor mange og hvem, der går på gaden. Er der rigtig mange, kan det føre til et hurtigt valg, fordi regeringen for alt i verden vil undgå at gå til valg med igangværende konflikter, udtaler han til Nyhedsavisen.
Statsministeren: Ikke hænder nok på det danske arbejdsmarked
I en kommentar til demonstrationerne udtalte statsministeren i DR TV, at det jo var let nok bare at kræve mere:
– Det afgørende spørgsmål er jo: Er der hænder nok på det danske arbejdsmarked til at løse opgaverne? Er der ikke det, så betyder krav om bedre velfærd jo bare, at de ansatte i den offentlige sektor skal løbe stærkere, sagde han blandt andet.
Anders Fogh Rasmussens hovedmodstander, socialdemokraternes formand Helle Thorning Smith, var ikke overraskende mere lydhør overfra demonstranternes krav:
– Vi prioriterer velfærd over alt andet, udtalte hun til DR TV.
Velfærd ifølge ungdomshusaktivister
Et spørgsmål, der sjældent stilles, er imidlertid, hvad velfærd egentlig er. Ved velfærdsdemonstrationen uddelte G13-aktivister en løbesedel, der gav et bud på dette så centrale politiske stridspunkt.
Velfærd, kunne man bl.a. læse, er "retten til selv at træffe de beslutninger, der direkte vedrører ens liv. (..) Velfærd er når alle har lige mulighed for at leve af deres evner, lyst og talenter og ikke er nødt til at sælge sig selv til kapitalen som en gemen vare, en ting der kan tjenes penge på."
Ifølge en af de ansvarlige for løbesedlen blev den primært uddelt til social- og sundhedsassistenter og så politifolk forsamlet på pladsen udenfor Christiansborg.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96