Cirka 9 milliarder kroner var, hvad en flok unge aktivister fra Socialistisk UngdomsFront – SUF – slap af sted med, da de »røvede« Dansk Industri.

De unge mødte op i grønne dragter under navnet Omfordelingsrøveren Robin Hood og hans gæve svende for at protesterede imod regeringens velfærdsforringelser. Derfor blev lobbyen til Dansk Industri kortvarigt livet op af omkring 20 unge.
Beløbet de fik med sig løb muligvis ikke helt op i 9 milliarder, som de unge ellers selv påstår, men chokoladeguldmønter flød alligevel i en lind strøm ud af Dansk Industri denne formiddag.
Velfærd skaber dynamik i samfundet
Rebekka Madsen, også kendt som Robin Hood, udtalte efter aktionen:
– Robin Hood tog i dag 9 mia. kroner fra skattelettelserne til de rige og fordelte dem til højere løn og flere hænder til de offentlig ansatte. Vi har brug for flere hænder til at pleje de gamle og passe vores børn. Sidste år fik direktørerne en lønstigning på 15 procent. Hvorfor skal de også have skattelettelser, når vores velfærd skranter?
Og man kan godt forvente at se mere til de aktionerende unge, mener Rebekka Madsen.
For mere information om omfordelingsrøveriet, se www.ungdomsfront.dk
– Dette var første gang vi tog sagen i egen hånd, men I kan trygt regne med at se os igen. Den 2. oktober går vi på gaden sammen med de mange tusinde af danskere, der er trætte af regeringens nedskæringer. Regeringen har prøvet at lave en omvendt Robin Hood ved at give fra de fattige til de rige. Nu har vi taget sagen i egen hånd. Vi vil ikke finde os i at uligheden stiger. De borgerlige siger ulighed skaber dynamik i samfundet, men vi siger det er dynamit under samfundet.
– Thor Petersen siger at vi kan købe hele verden. Vi synes man skal starte med at investere i samfundets svageste, dvs. børn, ældre og socialt udstødte, siger hun videre.
Optakt til velfærdsdemonstrationer 2. oktober
2. oktober forventes over 100.000 danskere på gaden, til demonstrationer i de fleste større danske byer. De mødes under paroler som »Nej til nedskæringer – ja til tryghed + velfærd«. De vil vise deres protest mod regeringens besparelser på velfærdsydelser som børnepasning, uddannelse, ældrepleje etc.
De såkaldte omfordelingsrøveres aktion var et forskud på varerne, men de er, som de selv siger, nok også at se på gaden den 2. oktober.

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96