Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Homoer roser Asmaa Abdol-Hamid

27. september 2007 - 23:48

Homoer roser Asmaa Abdol-Hamid

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Martin Lindblom

– Det er nærmest et mirakel for os, at sådan en person, der er konservativ muslim og politiker, står frem og siger sådan nogle ting.

Sådan lyder en kommentar i Politiken fra Ibrahim, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Sabaah, som arbejder for at skabe et socialt fællesskab for homo- bi- og transseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk.

JPEG - 36.1 kb
Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid får ros fra homo-organisation.

Baggrunden er Asmaa Abdol-Hamids gentagne udmeldinger om, at man godt kan være muslim og homoseksuel, der senest blev offentliggjort i et interview til Politikens Søndagsudgave.

– Det betyder sindssygt meget. Vi har håbet på at blive bakket op af sådan en person, det er helt ubeskriveligt, siger Ibrahim.

En respekteret muslim
Asmaa Abdol-Hamid er siden sin opstilling som folketingskandidat for Enhedslisten blevet kritiseret for at udtale sig »uklart« om sit forhold til homoseksualitet – ikke mindst af medlemmer af hendes eget parti – selvom hun på både sin hjemmeside og i adskillige kommentarer gentagne gange har erklæret sin uforbeholdne støtte til fuld ligestilling mellem homo- og heteroseksuelle.

Læs mere på pol.dk

Se Amsaa Abdol-Hamids hjemmeside

Se foreningen Sabaahs hjemmeside

Således slog hun allerede ved et pressemøde umiddelbart efter offentliggørelsen af sit kandidatur fast, at hun er tilhænger af »ligeret for alle uanset deres seksualitet, etnisk eller religiøs tilhørsforhold«.

Og netop Asmaa Abdol-Hamids muslimske baggrund er helt afgørende for en forening som Sabaah:

– Som etnisk minoritet kan man godt føle, at der er nogen udefra, der vil proppe noget ned i hovedet på en. Men det har en hel anden betydning, fordi hun har en forståelse for kulturen, sproget og de religiøse forhold, siger Ibrahim til Politiken, og fortsætter:

– Man tager det, hun siger med respekt, fordi hun er en respekteret person i muslimske kredse. Når en person som hende kommer og siger, det kan godt lade sig gøre, så er det virkelig et løft til alle de her unge mennesker.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96