Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Justitsministeren bombarderes med mails

24. september 2007 - 16:23

Justitsministeren bombarderes med mails

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Martin Lindblom
Læs artikel på Modkraft: Netaktion mod overvågning

Læs artikel i Computerworld

– Vi får da en del spam ind, må man sige. I snit vil jeg gætte på, at vi får en mail hvert andet minut, som har direkte reference til denne her e-mail-aktion.

Sådan lyder kommentaren fra Justitsministeriets webmaster fortæller Lars Pedersen til magasinet Computerworld.

Aktionen han henviser til, er Enhedslistens netaktion i protest mod den nye logningsbekendtgørelse, der pålægger teleudbydere at gemme alle folks sms’er, mails, telefonopringninger og hjemmeside besøg i et år.

Enhedslisten har i den anledning opfordret alle til at sende et kopi af deres mails til justitsministeriet, og det virker tilsyneladende:

– Det er helt private mails, der er cc’et til jm.dk. Jeg tror, at det er ganske almindelig korrespondance fra de kære danskere, siger Lars Pedersen.

Ifølge webmasteren har aktionen ikke indtil videre belastet ministeriets daglige drift, men der holdes nøje øje med udviklingen. Og de indkomne mails gemmes indtil videre, selvom justitsministeriet ikke har nogen plan for, hvad der skal ske med dem.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96