Dagen før afholdelsen af den årlige Copenhagen Pride, hvor bøsser og lesbiske stolte og glade viser sig frem for alle de nysgerrige, åbner en fotoudstilling i queer-klubben Warehouse9.

Den transseksulle Johanna Jackie Baier udstiller 80 fotos af transseksuelle i Berlins natteliv med overskriften »Berliner Fleisch«. Baier blev selv opereret i 1997, dvs. at hun fik fjernet sit kønsorgan og udviklede bryster.

I dag undrer hun sig over, at den såkaldte kønskamp imod heteronormativiteten og dens monopol på det rigtige, det gængse og det acceptable ikke har ført til en sejr for de transseksuelle.

Baiers fotografier er et kønskaotisk svar på punk. Udstillingsplakat fotograferet af Freddy Hagen.

Dette paradoks, hvor sejren imod kønnet på det personlige plan er lykkedes, men hvor samfundet ikke har levnet plads til en synliggjort accept af disse orienteringer, viser sig tydeligt i hendes billeder.

Det er stemningsfulde og stærkt urbane billeder af transseksuelle i Berlins natteliv, med U-bahnen og trafikken som staffage.

Baier udstiller de transseksuelle som ensomme mennesker i gadebilledet, hvor trafikken passerer drømmeagtigt forbi. Og Baiers billeder er bevægende i den forstand, at de transseksuelles eksistens fremstår hemmelig og flygtig, uden noget egentligt tilhørsforhold og ankerpunkt.

Kamp mod normaliteten
Baiers billeder og queer-klubben Warehouse9 er kønskaoternes svar på punken. De deltager ikke i Copenhagen Pride, for de er endnu »Losers with succes«, som den danske performer og drag Hairwerk synger på et af sine numre.

I dette miljø træffer man alle de skæve identiteter, som har det til fælles, at kampen for ligestilling for bøsser og lesbiske (f.eks. retten til kirkelig vielse) ikke indvirker på deres sociale forhold og mulighed for accept. De er ikke interesseret i at blive normaliseret, hvis det indebærer en tilpasning i kernefamiliens struktur. De kæmper for retten til at udtrykke deres promiskuitet, deres »grimhedens æstetik«, hvor blodstænk, lasede kjoler og masser at hårvækst fremhæves.

Performancegruppen Dunst var de første i Danmark, der begyndte at gøre noget ud af problemet. Ligesom Baier, kæmper de for alternative kønsudtryk igennem en ekstrem eksponering af deres utæmmede lyster og evige flirten med det farlige, det forbudte og det grænseoverskridende.

Ligesom punkerne, der tidligt fik øjnene op for queer-folkets kamp – og derfor stillede Ungdomshuset til fri afbenyttelse for deres performances – nægter de at acceptere, at den mere liberale opfattelse af nutidens seksualitet inkluderer dem selv.

Viola, en transseksuel fra Berlin, kæmper i øjeblikket for en ændring af netværksportalen MySpace. Han/hun er indigneret over de indskrænkede muligheder, som siden tilbyder til indikationen af ens køn.

Ifølge Viola og f.eks. den danske forening Al-Ma (forkortelse for Alternativ Maskulinitet), er de eksempler på, at den binære forståelse af kønnene er diskriminerende overfor netop dem. De forstår sig ikke som rendyrkede mænd eller kvinder, men kæmper i stedet indædt for en langt bredere forståelse og accept af de grupperinger, som ikke kan indordnes under dette skema.

Derfor deltager de radikale Queer-folk ikke i Copenhagen Pride, men arbejder i stedet videre for forståelsen og accepten af netop deres seksuelle orientering og kønsopfattelse. Denne kamp kommer til udtryk i Jackie Baiers mange fotos.

J. Jackie Baier: Berliner Fleisch

WAREHOUSE9
Staldgade 23
Bag Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 13
1699 København V

24. august - 15. september 2007
Åbningstid: Torsdag - Søndag kl. 16.00 - 21.00.
– eller efter aftale: wh9performance@gmail.com

Tranny lounge: Fredag den 31. august kl. 21 - 04
Afslutningsreception: Fredag den 14. september kl. 18.00 – 24.00.