De danske nynazister fra DNSB med Jonni Hansen i spidsen erkender overfor Jydske Vestkysten fredag den 17. august, at de vil marchere i Kolding lørdag den 18. august.
Og det kommer ikke til at gå stille for sig - nazilederen Jonni Hansen vil ifølge Jydske Vestkysten ikke love, at demonstrationen bliver fredelig.
Antiracistisk demonstration flyttet
Samtidig er den antiracistisk demonstration, der organiseres af »Initiativet mod Nazisme«, blevet flyttet til Stejlbjerganlægget, cirka et kvarters gang fra banegården i Kolding.
Demonstrationen starter stadig kl. 12.00 og forventes at vare to timer med taler og musik.
Nazisterne vil marchere fra Kolding Banegårdsplads, med start kl. 11.30 og nordpå til Byparken. Ifølge Ekstra Bladet er op mod 200 tyske nazister på vej til byen.
Landsdækkende mobilisering
Fra antiracistisk side bliver der mobiliseret til moddemonstrationen fra hele landet. Anti-Racistisk Netværk i hele landet bakker op om demonstrationen, og der er fælles togafgange i flere byer:
Odense: OdenseBanegårdsCenter, samling ved billetsalget kl. 10.30.
København: Hovedbanegården, under uret, samling kl. 09.00.
Fredericia: Samling på Ungdommens Hus, Norgesgade 46A, kl. 11.00.
Århus: Banegården, 10.00. [NYT!]
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96