Selv om Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm »Den hemmelige krig« levede op til de journalistiske standarder for korrekte oplysninger, lykkedes det regeringen at vinde ’spinnet’ om filmen. Det er en af konklusionerne i en uvildig rapport, som blev offentliggjort onsdag den 15. august.

Regeringens spin betegnes som »forkert på en række områder«, men trods urigtigheden heraf »skabte dette ikke nævneværdig kritik af regeringen i medierne«.

Det får rapporten til at konkludere, at »regeringen vandt spinnet« om filmen.

Dokumentarfilmen »Den hemmelige krig« kan stadig ses på DR’s hjemmeside.

Forsvarsministeriets kritik har ikke svækket filmens dokumentation
Den kritik, der blev rejst af blandt andet Forsvarsministeriet og Nyhedsavisen har ikke svækket filmens dokumentation, fremgår det af rapporten – også selvom dokumentationen »i vid udstrækning baserer sig på indicier og ikke håndfaste beviser«.

Rapporten medgiver, at det »er helt naturligt, at sådanne indicier diskuteres i en efterfølgende debat: Holder de vand? Kan de tolkes, som de gør? Er de udtryk for tilstrækkelig bevisførelse for, at noget er foregået, som det ikke skulle være foregået?«

Men alligevel konkluderer rapporten, at »Christoffer Guldbrandsen har den type beviser/indicier, som man kan forvente af en journalistisk dokumentarfilm«.

Forsvarsministeriet kritik af filmen i dokumentet »Forsvarsministeriet dokumentation: Danmarks Radios film ’Den hemmelige krig’« underminerer netop ikke filmens dokumentation for dens påstande, hedder det derimod.

Forsvarsministeriet var følelsesladet
Forsvarsministeriets rapport kritiseres for at lægge vægten på filmens tilblivelse og ministeriets samarbejde med filmens instruktør, ikke på filmens centrale påstande.

»Forsvarsministeriet forholder sig substantielt kun til en enkelt af filmens påstande, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt de danske specialstyrker udleverede tilbageholdte mere end to gange«.

Forsvarsministeriets svar er i stedet, skriver den uafhængige rapport, »præget af en misforstået opfattelse af forholdet mellem politikere/embedsværk og medierne«.

Det skyldes, at sproget i Forsvarsministeriets rapport »er følelsesladet, og Forsvarsministeriet fremfører klare holdninger til, hvad der ’burde’ have været medtaget henholdsvis udelukket i såvel filmen, som i DRs dækning. Der spares heller ikke på stærkt vurderende beskrivelser, som for eksempel at der er tale om ’direkte manipulation’, ’instruktørernes plot’ etc.«.

Dokumentationen var i orden
Den uafhængige rapport opgør dokumentarfilmens kritik op i fire hovedpåstande.

For det første at regeringen har vildledt Folketinget. Her konkluderer, den uafhængige rapport:

»Filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation til at gøre den påstand gældende, at regeringen har givet Folketinget urigtige/vildledende oplysninger, når den oplyste, at fanger i Afghanistan ville blive behandlet i overensstemmelse med principperne i Genéve-konventionerne. I filmen vurderer en juridisk ekspert, at der er grundlag for at rejse en rigsretssag mod statsministeren. Når der rejses en så alvorlig anklage, havde det været ønskeligt, om instruktøren havde undersøgt, om der blandt juridiske eksperter er enighed om denne vurdering og i filmen gengivet, hvorvidt det er tilfældet.«

For det andet at en dansk tolks anklager om fangemishandling burde have været taget alvorligt. Her lyder konklusionen:

»Filmen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at forsvarets håndtering af tolkens oplysninger har været af en sådan art, at den bør påkalde sig offentlighedens opmærksomhed og underkastes kritisk granskning. Filmen fremlægger endvidere tilstrækkelig dokumentation for, at de danske myndigheder, om de havde ønsket det, på et tidligt tidspunkt kunne have fået bevis for, at amerikanerne ikke overholdt Genève-konventionerne i Afghanistan.«

For det tredje at en gruppe afghanere, der blev tilbageholdt af danske soldater, blev behandlet i strid med Genève-konventionerne, og at den danske regering og Folketinget skulle være blevet underrettet herom. Her lyder konklusionen:

»Filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation for, at afghanere tilbageholdt af danske soldater sandsynligvis ikke blev behandlet i overensstemmelse med Genève-konventionerne, da de senere blev overladt i amerikansk varetægt, og at det danske forsvars tilsyneladende mangel på interesse for i foråret 2002 eller senere at undersøge, hvad der sket med de tilbageholdte, da de blev bragt i amerikansk varetægt, bør påkalde sig offentlig opmærksomhed.«

For det fjerde, at de danske soldater udleverede fanger til amerikanerne mere end de to gange, som regeringen har oplyst Folketinget om.

Her lyder konklusionen: »Filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation til at betvivle, at danske soldater alene overdrog fanger i amerikanernes varetægt de officielt opgivne to gange. Derimod fremlægger filmen ikke dokumentation for, at denne overlevering skulle være sket rutinemæssigt«.

Selv om regeringen derfor måske nok vandt spin-krigen, står de centrale anklager fra filmen tilbage, som regeringen fortsat ikke har svaret på.

Hertil kommer, at den nye uafhængige rapport påviser, at regeringen mere har interesseret sig for sit omdømme, end om Genève-konventionerne blev brudt i Afghanistan, med eller uden hjælp fra de danske styrker, og at dens spin var »forkert på en række områder«.

Det sidste hedder på almindeligt dansk: manipulation.