Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Ung faglig kampagne for mænds barsel

9. august 2007 - 15:33

Ung faglig kampagne for mænds barsel

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ole Wugge Christiansen

Alle mandlige ansatte fik i forårets overenskomst ret til tre ugers barsel. Det er afsæt for en kampagne, som unge 3F’ere kører i tre uger i august. De unge kører fra Nykøbing Falster til Aalborg for at agitere for hvor vigtigt, det er at også mænd tager barsel.

– Det er mange steder svært at komme ind i skurvognen og slå i bordet og fortælle, at man tager barsel. Derfor er det godt, at tre uger nu er øremærket til mændene, for så er de ligesom ude over det, siger Nana Rauff lFrank, der er levevilkårsordfører for 3F-Ungdom på Fagligt Fælles Forbunds hjemmeside.

Opgør med skæv fordeling af barsel
Indtil videre har mænd kun stået for 22 ud af 293 dages barsel med barnet i dets første leveår. Det er denne skævhed, som de unge fagligt aktive ønsker ændret.

Læs mere på hjemmesiden for 3F

– Vi ved, at mænd, der tager barsel, bliver tættere knyttet til barnet. Faktisk kan vi se, at de senere hen tager flere af barnets første sygedage, når de har gået hjemme på barsel, siger Nana Rauff Frank.

De unge gør desuden opmærksom på, at barselsorlov er med til at mindske risikoen for skilsmisse.

Den faglige kampagne for mænds barselsorlov er en del af 3FU’s årlige Levevilkårskampagne, der hvert år sætte fokus på problemstillinger af betydning for unge 3F-medlemmer.

Kampagnen kommer i år gennem byerne København, Nykøbing Falster, Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96