»Landsforræder«, »5. kolonne«, »vanvittig« og »syg i hovedet«. Medier og politikere har kastet sig over Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol Hamid, fordi hun har udtrykt forståelse for, at irakiske oprørere angriber de danske styrker i Irak.

Senest har den konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov meldt hende til politiet for landsforræderi, ligesom Venstres folketingsmedlem Søren Pind har beskyldt Enhedslistens folketingsgruppe for både landsforræderi og 5. kolonnevirksomhed.

Afviser støtte til terror
Asmaa Abdol Hamid har imidlertid ikke foretaget sig meget andet end at gentage den officielle politik, som Enhedslisten har haft på området i årevis. Den eneste forskel er tilsyneladende, at der nu er tale om en politiker med muslimsk baggrund, som udtaler sig om emnet.

Når folketingskandidaten Asmaa Abdol Hamid reciterer Enhedslistens officielle holdning til den irakiske modstand, er hun »landsforræder«, »syg i hovedet« og »loyal med et terroristisk islamistisk broderskab«. Foto: Enhedslisten

I en pressemeddelelse fastslår Asmaa Abdol Hamid, at hun ikke på noget tidspunkt har opfordret eller tilskyndet til at slå hverken danske eller andre soldater ihjel, eller på nogen måde støttet terror:

– Jeg har blot fremhævet den irakiske befolknings principielle ret til at gøre modstand mod besættelsesmagten. Og takket være regeringen og Dansk Folkeparti, så er danske soldater jo desværre en del af denne besættelsesmagt. Når man går i krig og besætter et land, så må man forvente at de besatte skyder igen. Derfor ønsker jeg også de danske soldater hjem hurtigst muligt.

Med henvisning til politianmeldelsen, som Abdol Hamid tager med knusende ro, afviser hun at udtale sig yderligere om sagen.

Konservativ: »terroristisk islamisme«
Hendes modstandere holder sig dog ikke tilbage, når det gælder kritik af hende, og netop hendes muslimske baggrund fremhæves af den konservative Rasmus Jarlov, når han skal forsvare sin politianmeldelse:

– Asmaas loyalitet ligger i et terroristisk islamistisk broderskab snarere end i Danmark. Vi har ikke behov for den slags 5. kolonne medlemmer i Folketinget, siger han således i en pressemeddelelse.

Hos Dansk Folkeparti går man traditionen tro skridtet videre med krav om, at de militære og sikkerhedspolitiske oplysninger, der videregives til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn begrænses, så længe Enhedslisten er repræsenteret i nævnet.

Venstres udenrigsordfører, Jens Hald Madsen, ignorerer behændigt, at der intet nyt er i hverken Asmaa Abdol Hamids eller Enhedslistens holdninger på området – samtidig med at han fordrejer deres standpunkt:

– Jeg synes, at det er så frastødende, at Asmaa forsvarer dem, der dræber danske soldater og terroriserer den irakiske civilbefolkning. Men det, der ryster mig mest, er, at Enhedslisten nu går ud og bakker hende op, siger han til Politiken.

Også SF’s formand, Villy Søvndal har langet ud efter Asmaa Abdol Hamids udtalelser:

– SF har og vil altid være ihærdig modstander af krigen i Irak. Men jeg må på det kraftigste advare Enhedslisten mod at støtte alle mulige sekteriske grupper, blot fordi de er imod USA og besættelsesstyrkerne, siger han til Politiken.

Glødende debat i Enhedslisten
Internt i Enhedslisten er der generel opbakning til Abdol Hamid, selvom flere toneangivende medlemmer har rynket brynene over især hendes sammenligning mellem de irakiske oprørere og den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig.

– Jeg ville under ingen omstændigheder gå ud med sådan nogle udtalelser. Jeg kunne aldrig drømme om det, og jeg finder det forkert i en situation, hvor et flertal i Folketinget har vedtaget at udsende danske styrker. Dér er det klart, at man som dansk statsborger ikke bør opfordre til væbnet kamp mod danske styrker, siger det tidligere folketingsmedlem Keld Albrechtsen til Berlingske Tidende.

Johanne Schmidt-Nielsen, der er nyvalgt folketingskandidat for Enhedslisten, siger ligeledes til Berlingske:

– Jeg ville have formuleret mig anderledes. Det er jo aldrig positivt, når nogen dør eller bliver angrebet. Ingen danskere eller irakere bør dø i en krig, der bygger på løgn.

Johanne Schmidt-Nielsen understreger dog, at hun er principielt enig med Asmaa Abdol-Hamid i, at irakerne har ret til at gøre oprør mod besættelsesmagten.

Tvivl om støtteværdige oprørere
Størst uenighed er der tilsyneladende om definitionen af legitime irakiske modstandsgrupper.

I dagspressen skændes således de tre Enhedsliste-medlemmer Rune Lund, Finn Herman og Kenneth Haar om, hvorvidt begrebet overhovedet eksisterer.

Til dagbladet Information udtaler Finn Herman, at »modstanden kan foregå med våben i hånd, men der er også bevægelser i Irak, der bekæmper den amerikanske tilstedeværelse uden våben«.

Den slags grupper kender Enhedslistens udenrigsordfører, Rune Lund, dog ikke noget til:

– Jeg kender ikke en eneste fornuftig, progressiv, demokratisk væbnet modstandsbevægelse i Irak, som man kan støtte, siger han.

Heller ikke partiets tidligere internationale sekretær, Kenneth Haar, kan få øje på modstandsgrupper, der er egnede til at støtte:

– Jeg er spændt på at høre, hvem man tænker på. Jeg kender ikke nogen væbnede bevægelser i Irak, som Enhedslisten bør støtte, siger han til Information.

I en official udtalelse fra Enhedslisten, underskrevet af folketingsmedlemmerne Frank Aaen og Rune Lund, hedder det bl.a.:

»At vi støtter irakernes ret til modstand, betyder dog ikke, at Enhedslisten på nogen måde støtter terror eller andre angreb på civile, eller at vi kan støtte alle de forskellige grupper, der gør modstand mod besættelsen. Enhedslisten støtter de grupper, der kæmper for et socialt og demokratisk Irak, og vi støtter i særdeleshed opbygningen af et irakisk civilsamfund gennem bl.a. opbygningen af stærke fagforeninger.«