Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Amerikansk filmstjerne beklager Mao-citat

26. juni 2007 - 0:19

Amerikansk filmstjerne beklager Mao-citat

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Martin Lindblom

Hollywood-stjernen Cameron Diaz var ikke videre opmærksom på den indenrigspolitiske forhold i Peru, da under et besøg i landet for nyligt gik rundt med en taske påtrykt en rød stjerne og Formand Mao-citatet »Tjen Folket«.

Læs mere om Diaz’ taske hos CBC

Læs om Peru på Leksikon.org

Citatet fik bl.a. den kendte peruvianske menneskerettighedsaktivist Pablo Rojas til at reagere, fordi det bragte smertelige minder om den maoistiske guerillaorganisation Sendero Luminoso – Den Lysende Sti – der i 1980’erne og 90’erne førte krig mod regeringen. Den Lysende Sti, der var en væbnet gren af Perus Kommunistiske Parti, PCP, blev bl.a. kendt og stærkt kritiseret for sin terror mod civilbefolkningen i den mere end ti år lange konflikt, der kostede næsten 70.000 mennesker livet.

– Hun burde ikke have brugt den taske et sted, hvor tilhængerne af den ideologi gjorde så meget skade, sagde Pablo Rojas ifølge Associated Press.

Kritikken fik Diaz til offentligt at undskylde dybt overfor enhver hun måtte have krænket:

»Tasken købte jeg under et besøg som turist i Kina, og jeg var ikke opmærksom på det potentielt smertefulde i det slogan, der var trykt på den. Jeg beklager alle menneskers smerte og lidelser, og det var bestemt aldrig min mening at genåbne, hvad jeg nu ved er et smertefuldt sår i landets historie«, skriver Diaz i en pressemeddelelse til AP.

JPEG - 70.2 kb
Hollywood-stjernen Cameron Diaz undskylder sin taske med Mao-citat under et besøg i Peru.
Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96