Alene i år er 230 civile afghanere blevet dræbt af USA- og NATO-styrker.

– Den velvilje, som der oprindeligt var overfor den internationale militære tilstedeværelse i 2002, er blevet betydeligt mindre i mange dele af landet, skriver de i alt 94 organisationer, der står bag erklæringen. Organisationerne omfatter blandt andet CARE og Red Barnet.
Næsten 6.000 mennesker er blevet dræbt i Afghanistan i de seneste 17 måneder – heraf er omkring 1500 civile.
Søndag den 17. juni var ofrene syv børn på en skole i det østlige Afghanistan, der blev angrebet fra luften af koalitionsstyrkerne
Siden den amerikanske invasion af Afghanistan er mindst 337 amerikanske soldater blevet dræbt, meddeler det amerikanske forsvarsministerium den 19. juni. Heraf er 216 dræbt ved »fjendtlige aktioner« hedder det i militærrapporten.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96