Vejen mellem Kabul og Jalalabad bliver nu kaldt »Bagdad-vejen«, fordi angreb med selvmords- og vejsidebomber er i kraftig vækst i det østlige Afghanistan. Taleban krigere angriber nu ikke kun NATO-styrker i den sydlige del af landet, men slår også til i Kabul og hele Afghanistan.

Amerikanske soldater på patrulje i Afghanistan i juni 2007.

Jalalabad var ellers et relativt fredelig område indtil udgangen af sidste år.

Men i løbet af de sidste seks måneder er vejen mellem Kabul og Jalalabad blevet udsat for jævnlige angreb, og journalister må nu ekskorteres med politi for at kommer frem og tilbage mellem byerne, skriver BBCs udenrigsredaktør John Simpson.

Styrket Taleban
Taleban har i løbet af foråret vundet ny selvtillid og aktionstyrke med en ny taktik i kampen mod Kabul-regeringen og NATO-styrkerne. Selvmords- og vejsidebomber bliver i stigende grad taget i anvendelse. Talebans taktik går ud på at få folk til at føle sig usikre overalt.

I den første uge af juni lykkedes det Taleban at gennemføre et fjendtligt angreb i et område lidt nord for Kabul, hvor befolkningen er kendt som stærke støtter af regeringen og Den Nordlige Alliance, der satte Taleban fra magten i november 2001.

Lidt syd for Kabul, i Logar provinsen, er to skoler i midten af juni blevet angrebet, og de kvindelige elever og lærere er blevet myrdet eller såret. Taleban er imod uddannelse af kvinder.

Og hovedstaden Kabul blev søndag den 17. juni offer for det værste bombeangreb siden Talebans fald fra magten i 2005. Mere end 30 mennesker blev dræbt i et angreb på en politibus.

Imens fortsætter kampene i det sydlige Afghanistan. Alene i weekenden den 16-17. juni måtte hundredvis af civile, soldater og oprørere lade livet i under hårde kampe.

»Irakisering« af krigen
Eksperter taler nu om, at det er irakiske tilstande, der er ved at vokse frem i Afghanistan.

I flere år syntes Taleban ellers at være tæt på udslettelse, men dets styrke er igen i kraftig vækst bl.a. i den nye mordkampagne vendt mod kvinder, i målrettede angreb på de afghanske politistyrker og ved bevidst at angribe de svageste lande i NATO-alliancen.

– Vi oplever en »irakisering« af krigen, som har været på vej et stykke tid, siger Jens Ringsmose, der er forsker ved Dansk Institut for Militære Studier til Politiken.

– Talebanerne erkender, at de ikke kan holde landområder i traditionel kamp, og i stedet gennemfører de de »hit and run«-operationer, som har mere og mere terroristisk karakter. Og det er ikke tilfældigt, de slår til mod politiet, som er svagt og sårbart, siger han.

Taleban modtager samtidig nye rekrutter, våben og taktikker udefra, bl.a. fra Irak. Al Queda, som er Talebans nærmeste allierede, har sendt nogle af dets erfarne folk fra Irak til Afghanistan.

Den nye Al Queda-leder i Afghanistan, Mustafa bin Yazid, har selv deltaget i kamphandlinger i Irak, og det er ham, der menes at være bag den nye taktik mod selvmordsbomber. Det var ellers usædvanligt at benytte dem i Afghanistan indtil for nylig.

Modsætninger inden for Taleban
Det er dog ikke en udvikling, der foregår uden modsætninger.

En Talebankriger, der for nylig hoppede over regeringens side efter at være blevet uenig med Talebanlederen, Mullah Omar, fortalte BBCs udenrigsredaktør John Simpson, at mange Taleban-ledere ligesom han selv befinder sig i et fjendtligt forhold til Al Queda.

De kritiske Taleban-folk forsøger at finde en tredje vej mellem regerings- og NATO-tropperne på den ene side og de udenlandske ekstremister ledet af Mustafa bin Yazid på den anden.

Han mener dog, at hele Talebans taktik går ud på at omringe Kabul, og eventuel at indtage hovedstaden.

Det er dog næppe en situation, der opstår i den nærmeste fremtid, men hverken NATO eller Karzai-regeringen har på den anden side evnet at kunne slå Talebans opstand ned.