Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Endnu en sag om politivold

14. juni 2007 - 0:09

Endnu en sag om politivold

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Martin Lindblom

En demonstration foran den tyske ambassade i København til støtte for det berlinske kulturhus Köpi, udviklede sig tirsdag den 12. juni til tumulter mellem demonstranter og politi.

Videooptagelser fra tumulterne viser angiveligt, hvordan en betjent slår en demonstrant lige oven i hovedet, og det har fået Statsadvokaten til at efterforske sagen, skriver Politiken.dk.

På et senere tidspunkt i videoklippet ligger demonstranten på jorden med to betjente oven på sig, mens han bløder kraftigt fra et sår i hovedbunden.

– Det er da en sag, vi vil undersøge nærmere. Vi har set klippet og kan se, at demonstranten bløder fra hovedet. Hvordan det er sket, er svært at se, og derfor vil vi bede Københavns Politi om at identificere episoden og fremsende rapporter og andet materiale«, siger vicestatsadvokat Birgit Gammelgaard, til Politiken.dk.

Læs mere på Politiken.dk og se videooptagelse

I alt fem mennesker blev anholdt under demonstrationen. Heraf blev en fremstilet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling for at have udøvet vold mod politiet.

En stribe voldssager
Statsadvokaten undersøger i forvejen seks andre sager om politivold mod demonstranter fra det såkaldte ungdomshusmiljø. Det drejer sig om:

* En demonstration den 25. september 2006 på Nørrebro, hvor en betjent slår med knippel på siddende demonstranter.

* Næsten samme episode gentog sig under en demonstration ved Faderhusets lokaler i Rødovre den 26. november 2006.

* Den 1. marts 2007 – i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset – blev en 17-årig mand anholdt i Københavns Indre By, og ifølge ham selv og flere vidner tævet gentagne gange.

* Statsadvokaten undersøger også, hvad der konkret skete inde i Ungdomshuset under rydningen om morgenen den 1. marts. Her beskyldes betjentene for at hive gasmaskerne af aktivister i et tåregasfyldt rum og ligeledes slå folk i hovedet med knipler.

* Torsdag den 8. marts blev to unge mænd anholdt i Indre By i København efter en demonstration. Ifølge flere vidner blev de uden grund brutalt kastet omkuld og lagt i benlås.

* Natten til den 19. maj 2007 blev en demonstrant på Christianshavns Torv angiveligt udsat for et ulovligt kvælertag, da han blev arresteret af fire civilbetjente.

Statsadvokaten afgjorde i januar 2207, at politiet overtrådte loven, da 160 anti-racistiske demonstranter i Hillerød i februar 2006 blev tvunget til at sidde på jorden i timevis i sne og is. 88 af de arresterede fik erstatning på i alt 300.000 kroner.

JPEG - 73.3 kb
Syv sager om påstået politivold ligger nu på statsadvokatens bord. Her fra en demonstration i Rødovre den 26. november 2006. Foto: Morten Rode/Monsun
Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96