Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > G8-modstander: Festen skal forstyrres

2. juni 2007 - 13:13

G8-modstander: Festen skal forstyrres

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Ole Wugge Christiansen

Tobias er 28 år og sympatiserer med det såkaldte BlockG8-koncept, der går ind for civile ulydighedsaktioner.

Deltagerne i BlockG8s aktiviteter vil lave aktioner, der fysisk blokerer for tilkørslen af trafik til mødet, forsøge at trænge ind i de »røde« zoner, hvor demonstranter er forment adgang, forcere hegnet, der er opstillet omkring Heiligendamm og forhindre personale og varer i at nå frem til topmødet.

JPEG - 94.2 kb
Strategien med blokader af G8-møder har før været forsøgt, som her i Skotland i 2005.

– Disse aktioner er alle sammen forberedt og annonceret på forhånd, og alle kan deltage i dem. Aktionerne er alle fredelige, men »ulydige«. Hvis politiet kommanderer os væk, vil vi ikke bare parere ordre, og hvis de angriber os, vil vi forsvare os, fortæller Tobias.

Mangfoldig modstand

BlockG8 er et samarbejde mellem flere forskellige grupper. Der er politisk venstreradikale strømninger med i gruppen, men også fagforeninger, bevægelser og folkelige organiseringer.

– BlockG8 arbejder for, at modstand mod G8 får mangfoldige former. Vi distancerer os ikke principielt fra militans og vold. Vi vil tværtimod gerne bygge bro mellem de forskellige demonstrations- og aktionsformer.

JPEG - 179.3 kb
Den nordtyske venstreradikale organisation Avanti er blot en af mange, der mobiliserer til de omfattende blokader af G8-ledernes topmøde i denne uge.

– Vi arbejder for at hindre en splittelse mellem militante og ikke-militante aktionsformer. Vold er ikke vores mål, men vi går ind for selvforsvar. BlockG8 er derfor også gået ud og har samlet underskrifter, hvor folk erklærer, at de går ind for civile ulydighedsaktioner. Aktionerne udvikles med en åbenhed, om hvad vi faktisk gør, siger Tobias.

Andre aktionsgrupper
BlockG8 er kun en af de aktivistiske grupper, der i praksis vil lægge hindringer i vejen for topmødet.

En anden større aktivistisk gruppering er Dissent, som er en mere »ren« autonom og antiautoritær tendens. Det er bl.a. Dissent, der tirsdag den 5. juni vil lave en blokade omkring lufthavnen Rostock Laage, når politikerne ankommer til topmødet.

Læs liveupdate fra demonstrationerne i Rostock

Læs mere om Block G8 (dansk)

Læs mere om Avanti (tysk)

Læs Modkraft-artiklerne:
Enhedslisten: civil ulydighed styrker demokratiet

G8-demonstrationsforbud genindført

Tysk statsadvokat: militante G8-modstandere er terrorister

Læs Kontradoxa-artiklerne:
»Optakt til G8: Endelig sker der noget«

»G8 imperialister, vi er på vej!«

Se Tidsskriftcentrets linksamling:

»Gegen G8«

– Det sker i en spændende alliance med et lokalt borgerinitiativ, der har arbejdet for at naturområdet Bombo Drom ophører med at være et militært øvelsesområde. Dele af området vil sikkert blive forsøgt erobret tilbage, siger Tobias.

Selv om der er forskellige opfattelser af venstreradikal aktivitet mellem BlockG8 og Dissent, er det en uenighed, der er afstemt gennem interne diskussioner – både imellem de to tendenser og internt i dem.

– Selvfølgelig har BlockG8 en kritik af Dissent – og omvendt. Men det afgørende lige nu er, at der er gang i en lang række rigtigt gode aktiviteter. Og der sker virkelig mange gode ting lige nu. Ikke kun i de militante tendenser, men også fra f.eks. Greenpeace, Attac og andre fredelige aktionsgrupper.

BlockG8 tager heller ikke afstand fra den langt mere radikale aktionstendens, som kalder sig selv P.A.U.L.A. Denne gruppe har udsendt et militant manifest, der opfordrer til decentrale aktioner og militant modstand.

P.A.U.L.A, der lige som BlockG8 og Dissent er en alliance af flere grupper, håber på at smågrupper planlægger aktioner og udfører dem på egen hånd.

Den eneste splittelse, som Tobias kan pege på som forstyrrende for modstanden mod G8-mødet, er det alternative topmøde, som en NGO og flere kirkegrupper står bag.

AntiG8-aktiviteter i den første uge af juni

Lørdag den 2. juni
Massedemonstration opdelt i flere afdelinger. Der vil være militante blokke, der sandsynligvis vil komme i kamp med politiet, og fredelige blokke, der bevidst til afstå fra enhver militans.

Søndag den 3. juni
Aktionsdag med fokus på økologi og miljø
– hvilke aktioner, der bliver udføres er ukendt, men det kan være f.eks. være afbrænding af gensplejsede soyamarker.

Mandag den 4. juni
Aktionsdag om migration
Der vil være demonstration i Rostock og sandsynligvis besøg og aktioner ved flygtningcentre.

Tirsdag den 5. juni
Aktionsdag mod krig, tortur og militær
Anti-militaristiske aktioner

Onsdag den 6. juni
Blokade af G8
Blokering af gader og veje til Heiligendamm. Aktionerne er forberedt på forhånd, så folk kan møde op og deltage i aktionerne.

Torsdag den 7. juni
Stjernedemonstration
– som må trodse et demonstrationsforbud, hvis den skal nå i nærheden af konferencecentret i Heiligendamm.

– Det har skabt en del kritik, at det alternative møde finder sted samtidig med at andre grupper lægger op til aktioner, fortæller Tobias.

Feststemningen skal forstyrres
Uanset hvor mange aktioner, der gennemføres, tror aktionsgrupperne vel ikke, at G8-mødet kan stoppes?

– Nej, det ved vi selvfølgelig godt. Men aktionerne kan være med til at fastholde kritikken af G8 i offentligheden, og så kan vi rent faktisk forstyrre »festen«. Det vil være en sejr, bare der opstår problemer med at få rengøringspersonale eller wc-papir i Heiligendamm, siger Tobias.

Hvad er vigtigst – at forstyrre mødet eller nå ud i offentligheden?

– Begge dele er vigtige. BlockG8 har produceret løbesedler og plakater, oprettet hjemmesider, været personligt til stede på gaderne og afholdt pressekonferencer om formålet med aktionerne. Det er alt sammen et led i en kamp om offentligheden, der er med til at skaffe forståelse af modstanden mod mødet.

– Aktionerne er med til at politisere folk. Der er selvfølgelig mange, der er imod vold, men hele aktionsbølgen er også med til at sætte fokus på de kritiske spørgsmål om, hvorfor der er modstand mod mødet, hvorfor der laves et 12 kilometer langt hegn omkring mødestedet, hvorfor 18.000 betjente skal kommanderes ud og hvorfor man skal bruge så mange millioner euro på et møde i en forholdsvis fattig delstat som Mecklenburg-Vorpommern.

– Hvis vi kan forvandle feststemningen ved at forstyrre mødet og lægge en sten i magthavernes sko, så har vi opnået det, vi vil, siger Tobias.

Tobias er tysk statsborger, men bosat i Danmark. Han har gennem en årrække været tilknyttet den venstreradikale gruppe Avanti i Nordtyskland. Tobias ønsker kun at træde frem med sit fornavn, men Modkraft.dk kender hans identitet.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96