– Vi har set plakater med teksten »Gib 8 – G8«. Det er nazisternes slogan. Dem vil vi ikke have noget at gøre med. Skrub af!

Det er sjældent, at arrangørerne af en demonstration beder deltagere om at skrubbe af – og vel især, når de demonstrerer med nogenlunde de samme paroler, som demonstrationen er indkaldt under. Det var ikke desto mindre, hvad der skete, da tusinder af demonstranter protesterede mod EU-udenrigsministrenes Asien-topmøde i Hamborg i pinsen.

Demonstrationen, der var indkaldt med et klart venstreorienteret budskab, rummede et meget bredt spektrum af befolkningen – fra de autonome grupper i arrangørkredsen over lokale venstreorienterede partier, fagforeninger, græsrodsbevægelser, Attac m.v. og fra unge og ældre militante aktivister til immigrantgrupper, pensionister og børnefamilier.

Nazister mod storkapital – med sort-røde stjerner og »autonomt look«.

Masser af demonstranterne havde medbragt hjemmelavede skilte med paroler og egne budskaber vendt mod den politik, der føres af institutioner som EU og G8. Heriblandt var der enkelte skilte med det tilsyneladende harmløse slogan »Gib 8 – G8«: »Giv agt – G8«.

Denne parole ville arrangørerne ikke acceptere som en del af demonstrationens budskaber. Den bliver nemlig brugt i en ny kampagne, som det højreekstremistiske parti NPD fører sammen med flere nazistiske grupperinger i Tyskland.

Hvorvidt de demonstranter, der havde medbragt skiltene, virkelig var NPD-tilhængere eller ej, er ikke til at vide. De forklarede sig under alle omstændigheder med, at de ikke var klar over, hvor parolen stammer fra, og konflikten blev løst ganske fredeligt.

Højreekstreme efterabere

Det er heller ikke let for alle, som ikke er godt inde i den interne politiske situation i Tyskland, at finde hoved og hale på de forskellige mobiliseringer. Og det gør det bestemt ikke lettere, at det alleryderste højre i de seneste år har gjort, hvad det kan for at komme til at ligne det yderste venstre.

Tyske nazister kalder sig »autonome« eller »frie nationalister« og bruger det anarkistiske symbol, den sorte fane, mens de for eksempel demonstrerer for ungdomshuse eller mod krig og globalisering iført tøj, der på alle måder efterligner den mere klassiske venstreorienterede tøjstil.

Samtidigt har det højreekstremistiske parti NPD, der ofte fungerer som platform for illegale nazistiske grupper, iværksat en kampagne, der angiveligt vender sig mod kapitalisme. Kampagnen består blandt andet af en hjemmeside, klistermærker og postomdelte brochurer med budskaber vendt imod den kapitalistiske globalisering. Højdepunktet på denne nye politiske dagsorden er, at de nu også har tænkt sig at demonstrere mod det kommende G8-topmøde i Tyskland.

»Vi rocker syst€met«. Nazister mod kapitalisme.

Det er fra denne kampagne, den ovennævnte parole stammer. Parolen »Giv agt – G8« er politisk indholdsløs, men knytter sig an til en begivenhed, der uundgåeligt vil være i folks og mediernes bevidsthed. Det er en bevidst taktik, det ekstreme højre har iværksat siden 1991, hvor NPD-leder Udo Voigt annoncerede, at hans parti ønskede at »stille sig i spidsen for en ny tysk fredsbevægelse«. Arvtagerne til Hitlers krigeriske stormagtsdrømme og gerningsmændene bag brandangreb på flygtningelejre i Rostock forsøgte dengang at slutte sig til protesterne mod den sidste Irak-krig. De fleste steder blev de gennemskuet og udelukket.

Siden har det yderste højre forsøgt at hægte sig på andre lokale, landsdækkende og globale bevægelser, hvor venstrefløjen får folkelig opbakning. Heriblandt protesterne i 2005 mod den asociale Harz-IV-reform, der har bragt tusinder af arbejdsløse tyskere i fattigdom, og nu forsøger højreekstremisterne altså også at koble sig på den globale globaliseringskritiske bevægelse, som uundgåeligt får mediernes og befolkningens opmærksomhed, hver gang verdens politiske og økonomiske magthavere mødes ved de internationale topmøder.

Legitimeringsforsøg

Udover ønsket om medieomtale og folkelig opbakning er grunden til den politiske kursændring, at såvel højreekstreme partier som voldelige grupper i årevis har været under overvågning af forfatningspolitiet på grund af deres nazistiske tendenser, og deres aktiviteter har været besværliggjort af både folkelig modstand og statslig kriminalisering af al nazistisk symbolik.

Forsøget på at fremstå som en social og antikapitalistisk bevægelse er et forsøg på at bryde ud af denne illegitimitet og finde nye populære politiske emner. Ved at knytte sig til en protestbevægelse og at tale om de symptomer på globaliseringen, som folk mærker i deres dagligdag, kan NPD og de andre højreekstremister fremstå som alternativ til de konservative og andre etablerede højreorienterede partier.

Nationalromantik og sammensværgelsesteorier

Det har naturligvis skabt forvirring på venstrefløjen, at dens absolutte modsætning snylter på alle dens kampagner. Det har fået nogle venstrefløjsaktivister til at have berøringsangst overfor alt, der kunne have folkelig opbakning og dermed blive omklamret af det yderste højre.

»Autonome Nationalister« demonstrerer. På skiltet står: »I dag er I tolerante – i morgen fremmede i eget land!«

Andre sørger blot for konsekvent at sige fra overfor enhver nationalistisk tendens, mens de fortsætter deres venstreorienterede projekter. Atter andre beskæftiger sig seriøst med denne nye udvikling på det politiske højre og forsøger at analysere og udstille dens politiske selvmodsigelser.

Det er nemlig ikke tilfældigt, at tidligere nazister og tilhængere af totalitære raceideologier nu er blevet socialt indstillede, men snarere et forsøg på at slå plat på folkelige protester og bekymringer ved at komme med lette løsninger. Når højreekstremisterne protesterer mod nedskæringer, arbejdsløshed og social elendighed, så er det ikke fordi, de finder disse fænomener uretfærdige som sådan – deres kampagner kræver eksempel »arbejde til tyskere«, og ikke »social retfærdighed for alle«.

Ligeledes er der åbenlyse forskelle på den måde højre- og venstrefløjen angriber emnet globalisering. NPD’s kampagneside »National – ikke global« er blottet for enhver analyse af, hvad globalisering egentlig er. Den rummer blot en række fraser, der forherliger den lokale eller nationale industri, mens den fordømmer outsourcing og nedskæringer, der er symptomer på den kapitalistiske globalisering, som den tyske industri er en af verdens stærkeste drivkræfter i.

NPD’s kampagne er en analyseløs romantisering af det »lokale« uden nogen klarhed om, hvad det er, og paroler, der modsætter sig enhver globalisering. De taler om »Folk« og »Nation« som fænomener, der kan være sig selv nok, mens de ønsker at bevare det kapitalistiske system indenfor disse kategorier – uden nogen forklaring på, hvordan dette skulle realiseres i en moderne kapitalistisk verden.

Ligeledes ser de G8 og andre globale institutioner som en bevidst sammensværgelse, der forsøger at presse globaliseringen ned over de lokale »folk« og ikke som en konsekvens af den globale ulighed eller den kapitalistiske udbytningslogik som sådan. De højreorienterede »anti-kapitalister« har altså hverken nogen analyse af eller egentlig modstand mod det kapitalistiske system, lønarbejdet, klassesamfundet eller de globale eller lokale produktionsforhold. De kan se symptomerne, der rammer folk, og slår plat på dem uden at have nogen alternativer.

Det er vigtigt for store dele af den tyske venstrefløj at imødegå den nyfascistiske retorik ved at undgå forsimplede analyser og symptombehandling, og at understrege at kampen ikke går mod enkelte konsekvenser af kapitalismen eller globaliseringen, men mod hele det økonomiske system, hvis indre logik forårsager disse konsekvenser.

Venstrefløjens modstand og alternativ


Venstrefløjen er i modsætning til NPD’s retorik ikke mod globalisering eller internationalisme som sådan. Den venstreorienterede globaliseringsbevægelse i Tyskland er nødt til at understrege, at den er for et socialt retfærdigt internationalt system og for en ægte globalisering, hvor mennesker kan bevæge sig frit og statsborgerskab eller »folkefælleskab« ikke udgør kriterier for tildeling af rettigheder.

Derfor bryder venstrefløjen i Tyskland sig ikke om, at dens paroler og kampagner bliver omklamret af NPD og andre nationalister, der bestemt ikke har global retfærdighed og lighed som deres mål, men tværtimod arbejder for en stærkere opdeling mellem mennesker.

Når NPD og de nazistiske sympatisørgrupper holder demonstration mod G8 den 2. juni i Schwerin, så skyldes det altså på ingen måde, at de har samme målsætning som den venstreorienterede globaliseringsbevægelse, der også starter sine anti-G8-aktiviteter den samme dag i Rostock.

De ønsker blot at komme i medierne nu, hvor verdens opmærksomhed er rettet mod Tyskland, for derved at få deres projekter legitimeret af journalister, der ikke kan se forskel på højre og venstre.

Derfor mobiliserer mange tyske venstreorienterede grupper også til en antifascistisk moddemonstration mod NPD’s propagandafremstød den 2. juni.